Fortsæt til indhold

Ugens udvalgte: Byen kommer til at vrimle med kendte ansigter

Byrummet
Natur Retur har planlagt to forskellige vandreture - en afslappet en af slagsen ved Ørnereden og en på 25 kilometer fra Silkeborg til Ry. Udsigt over Slåensø fra Kongestolen. Arkivfoto: Gregers Tycho

Søhøjlandet og årstidens melankoli

Den smukke årstid, som passerer forbi os i disse dage, skiftes snart ud med bladfattige træer og - hvis vi er heldige - dyner af sne på gader og marker. Men inden da er naturens brændede farver i høj grad til stede, og det udnytter Natur Retur på fineste vis med to vidt forskellige gåture.

Den første tur er for de friske. En efterårsvandring fra Silkeborg til Ry på godt og vel 25 kilometer gennem Søhøjlandet; syd om søerne langs Himmelbjergsruten og Gudenåen, hvor landskabet er kuperet og vådt.

Tid: 26. oktober kl. 8.

Sted: Aarhus Banegård.

Tur nummer to er en musikalsk vandring gennem skoven. Her handler det ikke om at trave sig energisk gennem krattet, men derimod om at hengive sig til årstidens melankoli. Alle tager ørebøffer på og vandrer i fællesskab afsted til nøje udvalgt lyd af efterår.

Tid: 27. oktober kl. 14.

Sted: Ørneredevej 55, Højbjerg,

Begge ture kræver billet.

Forfatter Puk Qvortrup og strygerensemblet Who Killed Bambi har fælles releasekoncert på Aros i denne uge. Foto: Casper Dalhoff

Puk Qvortrup og Who Killed Bambi

Tilbage i 2019 debuterede journalist Puk Qvortrup med bogen ’Ind i en stjerne’; en autobiografisk roman om tabet af sin mand Lasse, der falder om ud af det blå og dør. Puk Qvortrup er 26 år og gravid med deres andet barn på det tidspunkt.

Et år senere gik Qvortrup sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi på Lyd+Litteratur Festival, hvor de lod deres lyd og litteratur smelte sammen.

Samarbejdet er blevet holdt ved lige og er nu blevet til en plade. På søndag afholder de oplæsnings- og releasekoncert på Aros med en udgivelse, der bærer samme titel som bogen. Musikken er komponeret af ensemblets leder Mette Dahl Kristensen. Deres koncert er tematisk bundet sammen med museets nye udstilling ’Sky Gazing’.

Tid: 27. oktober kl. 16.

Sted: Aros Allé 2, Aarhus C.

Kræver billet.

Kristian Leth holder foredrag i Musikhuset onsdag, hvor bibelen har en central plads. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Kristian Leth og verdens vigtigste bog

Hvilken betydning har Bibelen for den moderne bevidsthed? Hvordan er vores forestillinger om kærlighed blevet påvirket af kristne koncepter? Det er nogle store spørgsmål, som Kristian Leth møder med lune og grundighed, når han begiver sig ud i svar i foredraget ’Troen, håbet og kærligheden’ onsdag aften i Musikhuset.

Kristian Leth er musiker, forfatter og vært på programmet ’Bibelen Leth fortalt’, som rammer fladen hver fredag. Han er ligeledes aktuel med ’Verdens Vigtigste Bog’ - en bog, der afliver myten om kristendommens forsvinden og handler om, hvordan kristendommen udgør grundlaget for vores samfund og forståelse af vores eksistens. Og som Jyllands-Posten i øvrigt smed fem stjerner efter.

Tid: 30. oktober kl. 20.

Sted: Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C.

Kræver billet.

Aarhus Series foregår i Aarhus fra 30. oktober til 3. november. Arrangementerne indebærer talks, visninger, aktiviteter og en prisuddelingsfest. Her ses flere kendte ansigter fra serien 'Dansegaderoben' sidste år. Foto: Alexander Hakansso

Aarhus Series 2024

Seriefestivalen Aarhus Series strækker sig over fem dage med visninger, talks og et stort prisuddelingsshow, hvor der bliver dykket ned i serieformatet og nørdet på højt plan. Festivalen starter med en visning af første afsnit af Thomas Vinterbergs nye dramaserie ’Familier som vores’. Efterfølgende bliver hovedpersonerne interviewet af filmanmelder Ann Lind Andersen.

De forskellige arrangementer finder sted forskellige steder i byen, dog primært på Dokk1 og i Filmbyen. Hør om dansk krimi gennem tiden, se de to første afsnit af årets julekalender ’Tidsrejsen 2’ eller tag med til prisuddelingen, hvor nordisk seriekunst hyldes.

Nogle ting er gratis, andet koster penge. Find programmet på aarhusseries.com

Tid: 30. oktober til 3. november.

Sted: Forskellige venues i byen.

Kræver billetter.