Fortsæt til indhold

I efterårsferien kan børn blive klogere på ulve i Aarhus

Ulvebestanden vokser, og nu kan man bruge efterårsferien på at blive klogere på ulve i Danmark.

Byrummet
/ritzau/ksa

Fra den 10. til den 18. oktober sætter Naturhistorisk Museum Aarhus, der leder den nationale ulveovervågning, fokus på ulven.

»For hos danskerne fylder ulven meget,« siger Simon Agner Holm, der er skoletjenesteleder hos Naturhistorisk Museum Aarhus.

Det er ingen hemmelighed, at ulven bliver ved med at fylde meget i den danske bevidsthed, siger han.

På Naturhistorisk Museum Aarhus kan børnefamilier i efterårsferien komme helt tæt på ulven, lære dens adfærd at kende og prøve at lege ulveforsker for en stund.

Som ”ulveforsker” får man indblik i de metoder, den nationale ulveovervågning bruger til at overvåge ulvebestanden i Danmark.

»Vores primære fokus er at formidle vores arbejde. Der er mange forskellige holdninger ude i samfundet, og vi vil gerne forsøge at sørge for, at folk skaber en holdning på det bedst faglige grundlag,« siger Simon Agner Holm.

Børn og unge under 18 år kan deltage i aktiviteterne gratis.

Se video: