Rå og hårdtslående SortHandsk går akustisk ved intim koncert

Vi kender rapperen Marwan og trommeslageren Michel Svane for rap, rå rock, en evig smøg i kæften, verbale lussinger og samfundskritiske tekster. Michel Svanes boksemakker, Søren Bendz, har en fortid i grunge, metal og rockmusikken og blender helt naturligt sammen med de to andre, der til sammen er trioen, SortHandsk.

Hiphopperen, rockeren og metal-guitaristen har udgivet numre som Magt i Gevær, Fascist og Levende Død. Men der er flere lag i numrene end bare død og ødelæggelse. Når Marwan synger om at slå fascisten ihjel, er der for eksempel ikke tale om at dræbe en anden person.

»Hvis man lytter efter, forstår man, at det handler om fascisten i en selv,« forklarer han Aarhus Onsdag, der møder den hårdtslående handske på lille bitte Café Støj, der har plads til cirka 60 gæster, for at finde ud af, hvorfor i alverden trioen skal spille en akustiske koncert. Det sker fredag 25. august.

»Vi arbejder meget med modsætninger i vores musik. Vi har musikalsk ingen grænser og er nysgerrige sjæle, der er åbne for at prøve noget andet Marwan skriver fantastiske tekster, og man opfanger ikke altid den dybere mening, fordi der er fuldt smæk på musikken. Når Nirvana kunne, kan vi også,« siger Michel Svane og henviser til en unpluggede koncert med kult-bandet, der spillede hård rock.

Lytter til meditationsmusik

Trods SortHandsk’s høje, hårde musik og voldsomme sprog er budskabet egentlig, at livet er smukt. Bag de provokerende rap-tekster, brøl og barske beats gemmer sig i virkeligheden bløde bankende hjerter i brystet på den ellers så rå gruppe med hardcore og mellemøstlige Marwan i front. Han mener, at der skal være plads til alle og at der skal være kærlighed til alle.

Det hårde image og ditto musik er en måde at nå folk, der ifølge trioen lytter, når man råber. Men det gør de ikke altid. Der skal også være plads til ro og fred.

Dagen før dette interview lyttede Michel Svane til klassisk musik fra 1800-tallet. Både han og Marwan hører for tiden meget meditationsmusik uden trommer og beats for at komme helt ned i gear, finde den indre ro og tænke over den dybere mening.

SortHandsk har givet det akustiske et forsøg og har øvet sig i Søren Bendz’s lydstudie i Filmby Aarhus, hvor han til daglig arbejder som lyddesigner.

»Det lød så fedt i øvelokalet i går. Pludselig kunne jeg høre, hvad jeg selv synger. Vi blev alle tre meget overraskede. Nu skal jeg for første gang sidde ned og synge. Jeg ønsker mig et krystalglas med whisky og en smøg. Det bliver så gangster,« ler Marwan ved tanken om sig selv i den nye rolle som en old school gentleman, der har god tid.

Den øvrige del af trioen er mindre overraskede end Marwan selv. De har lyttet efter og forstået hans tekster og deres tvetydighed

»På Støj får man Marwans univers lige op i hovedet, og vil høre det på en anden måde. Hans tekster kan sagtens bære at være helt nøgne,« fastslår trommeslageren.

På dette tidspunkt i interviewet overlader Søren Bendz ordet til sine to kolleger, for han skal skynde sig til Esbjerg for at spille en koncert der.

Marwan, Michel og universet

Michel Svane og Marwan fortæller, at de har tilbragt virkelig mange timer sammen på ture med L.O.C. rundt i landet gennem en årrække. De går meget op i eksistens og taler om livet. Hvor er vi på vej hen, og hvordan kommer vi ud af hamsterhjulet?

»Folk snakker mest om sig selv og hvor seje de er, der er så mange emner som ikke bliver taget op. Hvad handler livet om, det spørgsmål kommer til alle - når man bliver ældre,« mener Marwan.

Ligesom de kommer fra forskellige genrer musikalsk, gør de det også religiøst. Marwan er født som muslim og Michel Svane som kristen, men de tror på det samme: Religioner handler i sidste ende om det samme, nemlig om kærlighed og at være nådig, så er racisme brudt.

»Vi er ikke særligt religiøse, vi er mere spirituelle,« præciserer Michel Svane.

»Mennesket ved jo ikke engang, hvad Gud egentlig er. Vores hjerner kan ikke forstå det, for det er hverken en mand eller en kvinde eller noget, vi er i stand til at forestille os,« mener Marwan.

Når han ser ind i øjnene på sin syv måneder gamle baby, får han øje på en sjæl derinde, og den kan ikke bare eksistere af ingenting. Det er så smukt, at vi slet ikke forstår, hvor det kommer fra. Det er svært at beskrive for ord er fattige, mener han.

»Det er så smukt, at man slet ikke kan forstå det. I det hele taget er livet svært at begribe og følelser er svære at udtrykke. Men jeg forsøger. Og jeg taler tit med Michel om, what the fuck det egentlig går ud på. Har vi egentlig ret til at være på denne her jord? Hvad skal vi lære børnene i skolen?« spørger Marwan.

Han mener, at livet er så alvorligt, at vi bliver nødt til at grine af det - også af de fejl, vi begår hen ad vejen.

Den sorte handske var en joke

Marwan mener også, at Danmark har brug for SortHandsk. Navnet er på Aarhus Onsdags redaktion blevet forvekslet med SortDansk, og det morer trioen. Den vil overveje at lave en SortDansk-sang, for sådan en vil holde hele vejen.

»Jeg kan slippe af sted med voldsomme tekster, fordi jeg er palæstinenser. Og jeg bruger min stemme kritisk i forhold til samfundet, og jeg ser den sorte handske som et billede på det, der styrer og vil bestemme,« siger han.

Det har han oplevet helt konkret for et par år siden, da han skulle gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnene på vej til Færøerne, og han blev kropsvisiteret af en uniformeret medarbejder, der tog en sort handske på.

Marwan var i selskab med Michel Svane og L.O.C., der som altid lavede sjov og sagde til lufthavnspersonalet, at de skulle holde øje med Marwan. Det tog de meget bogstaveligt.

»Vi jokede med, at det måtte blive navnet på et nyt band, og da vi tre første gang mødtes i L.O.C.’s lydstudie i Sydhavnen lå der helt tilfældigt en sort handske på bordet. Så kunne det ikke være anderledes,« siger Michel Svane.

Nu kaster de handsken på Cafe Støj fredag 25. august kl. 21 og ser, om publikum er klar til at samle den op og dermed gribe udfordringen.