Fortsæt til indhold

Lukas Graham kommer til Aarhus

Verdensstjernen Lukas Graham skal spille Aarhus op fra den store scene i Tivoli Friheden.

Musik
nln

Pop-fænomenet Lukas Graham vender tilbage til Smilets By.

Fra scenen i Tivoli Friheden fylder bandet luften med de fængende sange, som har gjort Lukas Graham til et internationalt kendt navn.

Selvom kunstneren har været gæst på de største tv-shows i ind- og udland kan intet måle sig med de danske fans, skriver United Stage i en pressemeddelelse.

Aarhusianerne kan glæde sig til lørdag 29. juni, her kommer bandet til byen og er klar til at blæse aarhusianerne bagover.

Billetsalget starter fredag 3. november.

Koncerten er ikke arrangeret af Tivoli Friheden, derfor har man ikke adgang til koncerten uden en gyldig koncertbillet - sæsonkort gælder ikke til denne koncert, da den ikke er en del af Fed Fredag eller Fed Lørdag.