Fortsæt til indhold

Sanne Salomonsen giver koncert i Aarhus med sit store gennembrudsalbum

Sangerinden med tilnavnet rockmama besøger Aarhus på sin nye tour, hvor hun genbesøger sit store genembrudsalbum "Sanne".

Musik
jwh

Der bliver nok hits at tage af, når Sanne Salomonsen 26. april stiller sig op på scenen i Musikhuset Aarhus. Koncerten er nemlig en del af sangerindes april-tour næste år, hvor hun genbesøger albummet ”Sanne”.

Albummet, der som den første danske plade nogensinde gik nummer ét i Sverige og desuden solgte mere end en halv million eksemplarer i Skandinavien, indeholder nemlig en del af de store hits, som stadigvæk rammer radiofladen. Tag bare ”Kærligheden Kalder”, ”Hvis du forstod” og ”Jeg’ i live”.

»Jeg glæder mig helt vildt til at spille mit største album igen fra start til slut og i den samme ånd det blev indspillet, sammen med min ven Claes Antonsen og hans skønne band, The Antonelli Orchestra. Jeg er sikker på at det bliver specielt,« siger Sanne Salomonsen i en pressemeddelelse.

”Sanne”-albummet er fra 1989, og når touren begynder til foråret, vil det således være 35 år siden, at det udkom. Musikken på albummet er skrevet af Rugsted & Kreutzfeldt der også producerede, og teksterne af Thomas Helmig, Anne Linnet og Mats Ronander.

I alt spiller Sanne Salomonsen seks koncerter i løbet at touren, som begynder i Esjberg og ender i Aarhus 28. april med koncerten i musikhuset.

Billetsalget starter fredag 3. november kl. 10.00