Indsend dine bud: Hvilke sange skal på den store Aarhus-playliste?
I forbindelse med Andreo Michaelo Mielczarek og Lars Muhls nye Aarhus-guide har Aarhus Onsdag sat sig for at lave læsernes bud på den komplette Aarhus-playliste.
To kreative og kunstneriske sjæle Lars Muhl, musiker og forfatter, og Andreo Michaelo Mielczarek, forfatter og musikanmelder, har besluttet sig for at lave en ny Aarhus-guide, som med minder og glemte fortællinger skal præsentere byen fra nye vinkler. I den forbindelse har Aarhus Onsdag sat sig for at lave den komplette Aarhus-playliste - skabt af avisens læsere.
Indsend dine bud på sange til playlisten i formularen herunder. Det eneste krav er, at sangen enten skal være fremført af en aarhusianer eller omhandle Aarhus - eller selvfølgelig begge dele.