Renée Toft Simonsen overrasker med »utraditionel« historie der vil løfte familiefilm til nyt niveau

Der er fuld knald på i kulisserne i Filmby Aarhus Studie 2 for tiden. Det bobler af god energi på holdet bag ”Børnene Fra Sølvgade”, og alle man møder der mener, at de er i færd med at løfte dansk familiefilm til nye højder.

»Jeg har brugt hele mit hjerte, alle kneb i bogen og presset citronen hele vejen rundt både med hensyn til locations og udstyr og er ikke gået på kompromis et eneste minut,« siger Mehdi Avaz, der er instruktør og den store drivkraft bag.

Den aarhusianske filmmand har før skabt store publikumsbaskere og går efter at gøre det igen. Hans kæmpe kompetence er at få alle mulige med på sine gode idéer og få ting til at ske. Det gælder også denne film, som har krævet mange kræfter at få finansieret.

»Mehdi er som en humlebi. Han ved ikke, at han ikke kan flyve, han gør det bare,« ler Renée Toft Simonsen, der er hans makker i dette projekt.

Rimer på Renées eget liv

»Han fyrer den bare af og er ikke bange for de store følelser eller for, at noget bliver for amerikansk. Jeg elsker det, og børn kan godt lide det, selv om der måske vil være nogle, der synes, at det er alt for meget, men det passer godt til denne her historie,« uddyber hun, da Aarhus Onsdag møder hende og hele holdet midt i en travl dag med optagelser.

Hun er med på sidelinjen og tager ind imellem en rask diskussion, når filmen flytter fokus fra det, bogen handler om.

»Vi har haft mange diskussioner om, hvor farverig Miss Nelly, der engang hed Niels, skal være. Hendes påklædning fylder kun to linjer i bogen, for børnene accepterer hende, som hun er, og det er lige præcis pointen. De fire formår at skabe sig en anderledes familie med masser af kærlighed,« siger Renée Toft Simonsen.

Hun er selv skilsmissebarn og skilt fra sin første mand. I hendes familie er der sammenbragte børn og en meget travl far, der hedder Thomas Helmig. Også han støtter op om filmprojektet og har efter en af Mehdi Avaz’ meget overbevisende idéer skrevet titelsangen til filmen.

Forfatteren står diskret udenfor scenen i mørket i filmbyen og følger dagens arbejde. Inde bag et hav af ledninger og skillevægge danner kulisserne en hyggelig lejlighed i Sølvgade med blomstrede møbler, mønstret tapet, en hund med rottehaler og en selskabelig papegøje, Kaptajn Godt Humør.

I køkkenet ligger Anders W. Berthelsen inde under køkkenvasken og skruer i rørene, for han spiller VVS-Brian. Ved køkkenbordet sidder hans kæreste, Miss Nelly.

Brian mener, at de bliver nødt til at fortælle politiet, at børnenes mor aldrig kommer tilbage, men Miss Nelly vrider sig og kan slet ikke få sig selv til det.

Børnene har hyret hende som deres husholderske, fordi de har brug for en voksen i forhold til skoleinspektøren og kommunetrolden.

»Vi kan ikke gå til politiet, så ser vi dem aldrig igen,« siger Miss Nelly og ser sønderknust ud ved tanken om det.

»Ja tak,« siger Mehdi Avaz fra et eller andet sted bag nogle vægge i Studie 2.

Der er pause.

Helt nyt i Danmark

Den tilbringer Mriss Nelly, som spilles af Jakob Fauerby, i køkkenet, hvor solen i form af nogle store lamper skinner lystigt ind ad vinduerne og rammer hendes blanke blå negle og lysende perlekæde.

»Rollen som Miss Nelly er vildt vigtig, og noget vi ikke har set i Danmark før. Renée har skrevet en historie om, at børnene mister deres mor men får to fædre. De går ikke så meget op i, hvordan andre er klædt eller hvilket køn de har, for det er ikke det vigtigste. For mig er denne rolle ægte faglig lykke, og jeg er beæret over at spille den,« siger Jakob Fauerby.

Han har før skubbet til kønsdebatten, da han sammen med Silas Holst vandt tv-konkurrencen ”Vild med Dans” midt i bedste sendetid fredag aften.

»Det, vi ser i populær-kulturen, bliver en del af vores virkelighedsopfattelse. Når to mænd bare danser, kan to mænd derefter bare danse. Og når to mænd kan redde børnene fra Sølvgade, vil to mænd kunne gøre det i fremtiden,« siger han overbevisende.

Mehdi Avaz er den rette

Til daglig lever Jakob Fauerby selv i en regnbuefamilie med sin mand, deres fire-årige datter, som også har en mor og storebror, der er Jakob Fauerbys bonussøn. Der har de senere år været meget fokus på den nye slags familier, men de er stadig ikke helt almindelige.

»Filmen er en utraditionel fortælling, som Mehdi er den helt rigtige til at påtage sig, fordi han tør tage fat i de store emner og arbejde med de store følelser. På den måde er han udansk og kompromisløs,« roser skuespilleren instruktøren.

Det er kollegaen Anders W. Berthelsen helt enig i. Han er lige så begejstret for sin rolle, som Jakob Fauerby er for sin.

»Denne film kan tage dansk familiefilm til nye højder, fordi det er dejligt at opleve en familie, der helt i tråd med tiden er sat sammen på en anderledes måde, og børn der tager sig af hinanden og klarer det hele sammen. Det er herligt at være her i Aarhus sammen med så mange af mine dygtige kolleger, skønne børn og dyrene, der også er med.«

Den iransk fødte instruktør Mehdi Avaz har de senere år fået masser af anmelderkritik samtidig med, at hans film har været de mest sete i det internationale Netflix-univers. Det havde Anders W. Berthelsen ikke skænket en tanke, da han fik rollen tilbudt.

»Hvis jeg skulle gå op i det, kunne jeg jo ikke arbejde med nogen, så ville jeg jo være arbejdsløs. Jeg har været med i ”Klassefesten” i hele tre runder. Den har fået kun en stjerne og er blevet svinet til, men mange har valgt at se dem og taget dem til sig,« skraldgriner den prisvindende skuespiller, som blandt andet vandt en Robert og en Svend for sin rolle som den aarhusianske musiker Bamse i filmen af samme navn.

Det her er det vildeste

Han gør opmærksom på, at selv kultserien Matador fik hård kritik og blev kaldt urealistisk, da de første afsnit blev vist i 1978.

»Men det husker ingen i dag. Folk vænner sig til formaterne over tid. Denne film tager også fat i nye emner, der kan kræve tid, men det bliver godt blandt andet fordi ungerne er sindssygt gode til at spille. De er talentfulde, charmerende og rørende,« siger han om hovedpersonerne, der er i alderen syv-19 år.

De har fundet sig til rette i stuens store og bløde sofa, hvor de sidder helt tæt, som søskende gør.

»Det her er det vildeste, der nogensinde er sket for mig. Mit liv i Trige er ellers kedeligt, men her er kæmpe kulisser, masser af kameraer og dygtige skuespillere,« siger Alfred Rivera, som spiller den kloge og regelrette Kirk, der kan Karnovs lov udenad og sikkert bliver jurist.

Hans alt omfavnende storebror, Tristan, som spilles af Alfred Nordhøj Kann, minder ham kærligt om, at hans tre Sølvgade-søskende har besøgt ham hjemme i Trige, som de nu ikke synes er kedelig.

Med tidligere roller i Julefeber, filmen Smuk og DR Ultra-serien Akavet er den ældste i flokken allerede ret rutineret. Og imponeret over den internationale vibe, der er over denne produktion.

»Vores lejlighed er bygget op med masser af lamper og kameraer lidt ligesom i tv-serien Friends. Og når vi løber ned ad Læssøesgade, er der en bil, som kører på en kæmpe kranvogn. Det føles stort og Hollywood-agtigt. Mehdi har et amerikansk touch på hans måde at lave film på med et glimt i øjet,« siger Alfred Nordhøj Kann.

Ida Skelbæk-Knudsen, der spiller den kvikke Katinka, som altid kan skaffe penge, er enig.

»Her føles det som om, vi virkelig er en familie,« siger hun, der var med i Paprika Steens film ”Fædre og mødre”.

Syv-årige Amelia Ahmad Abdullatif mener, at man skal glæde sig til at se filmen, for den er lige noget for børn. Hun spiller lillesøster Petra.

Børnene fra Sølvgade forventes at få premiere i efterårsferien 2024.