Lukningstruede Katapult vinder fornem pris og skal vises i New York
"Insideren" vinder hovedprisen på en af verdens største kunstfestivaler, mens mister sin støtte i Aarhus.
På Teater Katapult er de jublende lykkelige for den store internationale anerkendelse, men samtidig forstår de ingenting.
De synes, det er et stort paradoks, at Aarhus Kommune trækker tæppet væk under teatret, som er lukningstruet, samtidig med at Katapult vinder en af verdens mest fornemme priser for et af sine stykker.
Aarhus Kommune har besluttet at fjerne sin støtte til Katapult, der har lokaler på Godsbanen.
»Byrådet har i sit sparekatalog fra december 2022 besluttet at udradere Katapult fra Aarhuskortet ved at skære teatrets kommunale driftstilskud helt væk fra årsskiftet.«
Det skriver Teater Katapult i en pressemeddelelse.
Det aarhusianske teater udvalgt af Statens Kunstfond til at repræsentere Aarhus og Danmark på en af verdens største kulturfestivaler, Edinburgh Festival Fringe. Den består af intet mindre end 3400 shows og ud af dem er Katapult udpeget som vinder af den mest fornemme pris: The Scotsman’s Fringe First Award.
Teater Katapults chef, Torben Dahl, er for tiden i Edinburgh og holder møder med en stribe internationale teatre fra hele verden, der gerne vil have Teater Katapult fra Aarhus på deres scener. Et teater i New York har takket ja, og andre aftaler er i støbeskeen.
Parallelt med, at Aarhusteatret er på vej med et gennembrud i forhold til at kunne repræsentere sin by ude i verden, har teaterchefen måtte sende en indtrængende appel til Aarhus Byråd om at omgøre deres beslutning om at fjerne Teater Katapults livsgrundlag - driftsmidlerne.
»Politikerne har én chance for at gøre netop det: Efterårets budgetforhandlinger, som partierne støber kuglerne til netop nu,« skriver Katapult fortsat.
The Insider er en finansthriller om en globale skatteskandale. I stykket møder man en kriminel skatteadvokat, som på et tidspunkt beslutter at skifte side og hjælpe politiet med at fælde et omfattende netværk af bagmænd.
Ifølge Katapult høster forestillingen internationale topannmeldelser på stribe fra toneangivende medier som Financial Times, British Theatre Guide, The Stage og The List.
Den er også nomineret til prestigefyldte Holden Street Theatres Award, der er en australsk pris.