Lærer tog sagen i egen hånd, da en af byens aviser nægtede ham spalteplads

På Bjørnbaksvej 1 i Viby ligger en stor hvid ejendom med grønmalede dannebrogsvinduer og kamtakkede gavle med små, runde vinduer i samme grønne farve. Bygningen, som i dag bærer navnet Bjørnbakhus, blev opført som højskole af Lars Nielsen Bjørnbak i 1870. Bjørnbak var skolelærer, politiker og højskoleforstander. Han kom oprindeligt fra Vendsyssel, men slog sig ned i Viby i 1855, da han havde fået en stilling som skolelærer og kirkesanger i landsbyen. Bjørnbak blev i Viby indtil sin død i 1878, og i den tid nåede han at sætte sit præg på såvel lokalområdet som på den politiske debat.

Derfor tager den sidste artikel i serien om Viby udgangspunkt i den nordjyske lærer med de stærke holdninger.

Kampen for en oplyst bondestand

Lars Bjørnbak var en mand med klare holdninger til samfundet. Han var blandt andet medlem af Foreningen for folkelig Frihed i Hads og Ning Herreder, og i 1862 var han med til at stifte Den Jydske Folkeforening. Han var stærk modstander af bureaukrati, stærkt kritisk over for grundlovsrevisionen af 1866 og stor fortaler for bøndernes oplysning.

Året inden han kom til Viby, indsendte han et indlæg til Nørrejysk Tidende, hvor han under dække af at være en gårdmand Christensen fra Nordjylland henvendte sig til bondestanden. Her skrev han om vigtigheden af, at bønderne blev undervist i gårddrift og jorddyrkning, så de kunne drive deres gårde effektivt og dermed opnå en ordentlig indtægt. Ifølge Bjørnbak var der nemlig for mange bønder, som endte i økonomiske problemer, fordi de var uvidende om deres fag, hvorefter en forvalter eller forpagter fra en nærliggende herregård, »eller en anden udenfor Bondestand født mand«, kom og købte gården til en god pris.

Bjørnbak ønskede at ændre dette mønster, og han engagerede sig derfor i oplysningen af bønderne. I første omgang som skoleholder på Viby Skole i 1855. For som han skrev i sit indlæg; »fremad i Oplysning og dermed i aandelig Dygtighed! Kundskab er Magt! Uvidenhed er Trældom!«

Viby Højere Landboskole

I 1857 grundlagde Bjørnbak Viby Højere Landboskole. Her skulle den “almindelige landbo” opnå en »passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker.«

Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde med årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne skulle betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret. 10 år senere, i 1870, flyttede højskolen ind i det nyopførte Bjørnbakhus på den senere navngivne Bjørnbaksvej 1. På dette tidspunkt hed ejendommen Vibyhus, og her drev Bjørnbak højskolen frem til sin død. Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nye grundtvigske “skoler for livet”, som i højere grad lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

Bjørnbak døde i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen af højskolen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for Aarhus Amtstidende, Bertel Jensen, ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn.

Bjørnbaks domme

På sin vis levede Bjørnbaks ånd videre i den gamle højskolebygning, da Bertel Jensen flyttede ind. Det var nemlig Bjørnbak, som sammen med købmanden J.C.N. Wistoft grundlagde Aarhus Amtstidende, som Bertel Jensen senere blev redaktør for.

Bjørnbaks modstand mod grundlovsrevisionen af 1866 var en af årsagerne til, at bladet samme år udkom for første gang. Bjørnbak og Wistoft havde forsøgt at få trykt deres kritiske indlæg i Aarhuus Stiftstidende uden held, og Amtstidende blev derfor etableret som et venstreblad i opposition til det konservative Aarhuus Stiftstidende. Amtstidende udkom indtil 1965.

Amtstidendes kritik var i Bjørnbaks tid især rettet mod militærvæsenet og de nationalliberale, og bladet opnåede stor indflydelse i landbokredsene. Bjørnbak holdt sig ikke tilbage i sin iver for at tale sin sag, og indimellem gav det ham også problemer. I 1870’erne blev han flere gange beskyldt og dømt for blandt andet injurier og »fornærmende Udtalelser« i Amtstidende.

Samtidigt var hans grundlovstale i 1877 så kritisk, at justitsministeriet indledte en undersøgelse af, om hans udtalelser opildnede til oprør mod regeringen og derfor burde føre til retsforfølgelse. Bjørnbak døde dog året efter, og undersøgelsen blev stoppet, før den var afsluttet.

I dag står en mindestøtte i Viby Bypark med inskriptionen »Lars Bjørnbak folkesagens Djærve Talsmand 1824-1878. Kundskab er magt uvidenhed trældom«. Og landboskolens ejendom, som i 1967 blev omdøbt til Bjørnbakhus, huser i dag Børnehaven Bjørnbakhus. I løbet af sine 23 år i Viby nåede Bjørnbak således at sætte et tydeligt præg på lokalområdet – både af navn og gavn.