Fortsæt til indhold

Lokal stjerne vender hjem til Hammel Hestemarked

Fredag 5. september bliver der gang i festen på Hammel Hestemarked, når en vaskeægte stjerne fra Hammel går på scenen med sin version af dansk RnB og hiphop anno 2025

Dinavis.dk
bkn

Hammel Hestemarked garanterer, at der bliver fest på DJ-Pladsen fredag aften ved årets Hestemarked. Her gæster den danske musiker FØNS nemlig markedet. Den unge mand, der af Gaffa er blevet kaldt en lovende dansk undergrundsrapper, der giver indtryk af overskud, er både født og opvokset i Hammel.

FØNS vender hjem til fødebyen med masser af succes i rygsækken. På under to år er den unge hammeldrengs musik streamet seks millioner gange, og hans univers byder både på ærlighed, sårbarhed og rå energi.

I 2024 markerede FØNS sig med to udgivelser. Debut-EP’en Ridser I Lakken med seks numre, udkom i april. I november fulgte han op med med endnu en EP, Forplejning.

Hammel Hestemarked lover desuden, at der bliver varmet godt op under publikum før koncerten med et stærkt DJ-lineup.

Billetter købes ved indgangen