Ejerskab, fleksjob og 70+ medarbejdere: Virksomhed beviser, at social bæredygtighed kan betale sig
Virksomheden VARO i Hornslet modtog i 2026 Syddjurs Kommunes sociale virksomhedspris, og har også i forhold til miljø og ejerskab løftet idealer til praksis.
»Fra landsbysmedje til international specialmaskine-producent«. Det er første linje i historien om VARO, som den er beskrevet på virksomhedens egen hjemmeside. En snak med direktør Niels Jensen, et par af de ansatte og en rundvisning peger i retning af, at virksomheden stadig drives efter gode og ordentlige principper, hvor man holder fødderne på jorden og tager sig af hinanden.
VARO modtog således Syddjurs Kommunes »Den sociale virksomhedspris 2026«, som blev overrakt i juni ved årets sommermøde for erhvervslivet.
Maskiner til hele Europa
Den lille landsbysmedje i Hornslet, grundlagt af Ingvar Olesen i 1935, løste alt forhåndenværende, fra reparationer af landbrugsudstyr til specialopgaver for den lokale industri. I 1960’erne tog skiftet fra smedehåndværk til ingeniørpræget maskinbygning fart, og der blev udviklet teknisk krævende løsninger som betonblandere, oliekaminer og udstyr til træindustrien. Da sønnen Bjarne overtog virksomheden i 1972 satte han for alvor kursen mod specialmaskiner, og lagde her sporene til det VARO, vi kender i dag.
VARO har fulgt to linjer, dels teknologiudvikling baseret på en efterspørgsel fra danske og internationale virksomheder efter specifikke tekniske løsninger og dels specialmaskiner til pharmaindustrien.
VARO både udvikler teknik, patenterer og fremstiller de maskiner, der skal til. Det gælder eksempelvis unwrappere til palletårne, der nu sælges til hele verden, og airlaid, der anvendes til bleer, bind, servietter etc. VARO udviklede det første formerhoved til fremstilling af airlaid i slutningen af 1970’erne, og har de eneste 15-20 år arbejdet videre med teknologien, så der nu fra sugende hygiejneproduktet på næsten samme udstyr kan fremstilles produkter, der både erstatter plastic i emballage og som kan omdanne industri- og tekstilfiber affald til nye produkter.
»VARO’s strategi gennem de seneste 15-20 år har været at udvikle teknologier, og vi har i dag en international position som en af de få, der kan noget specifikt på udvalgte nicheområder. Vi har opfundet og patenteret, og har nu en niche, der er interessant for hele verden. Du skal lave noget, der er unikt, så er mulighederne store på det globale marked« konkluderer Niels Jensen.
Ejerskab hos centrale medarbejdere
VARO har stadig hjemme i Hornslet, hvor det hele begyndte, dog ikke samme sted. Virksomheden er vokset betragteligt og har i dag adresse på tre matrikler på henholdsvis Sortevej og Sletten i den sydlige del af Hornslet, i alt 16.000 kvadratmeter og cirka hundrede medarbejdere.
Et af de stærkeste forretningsprincipper, der både er med til at bevare tilknytningen til Hornslet og sikre kontinuitet og udvikling, er det rullende generationsskifte. Niels Jensen og Flemming Kristensen, der købte virksomheden i 1997, tog efter nogle år flere ejere ind, og i dag er der 12 ejere. Det er to-tre ownere, der har aktiemajoriteten, og derudover er der seniorpartnere og partnere. Når én forlader virksomheden opkøber Niels Jensen vedkommendes aktier og sælger dem til unge medarbejdere.
»Det giver ejerskab i virksomheden. Den største trussel for os vil være, at ejerskabet går over på udenlandske interesser eller til en konkurrent. Samtidig er det smart for kunderne, idet vi opretholder kontinuiteten i strategi og ledelse,« understreger Niels Jensen og tilføjer med et smil:
»Ulempen er så at ownerne ikke får så mange penge med sig, når de forlader VARO. Til gengæld kan man glæde sig over, at det går så godt, når man kommer på besøg.«
Vild med vilje, solceller og socialt ansvar
På rundturen sammen med Niels Jensen kan man se, at græsset står højt på virksomhedens matrikler på Sletten og Sortevej. Det er »Vild med vilje«.
»Det fremmer biodiversiteten. Insekter er vigtige - der er allerede ikke meget liv tilbage,« siger han i forbifarten.
Princippet om biodiversitet er en del af virksomhedens ESG, der står for Environment, Social og Governance (miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse, red.). Et andet konkret tiltag er de 1500 kvadratmeter solceller på tagene, der dækker to tredjedele af det samlede el-forbrug. Målet er at være selvforsynende i 2027.
Endelig skrives social ansvarlighed med stort S. Man beholder i vidt omfang medarbejdere, der gennem årene har fået fysiske udfordringer, har ansat en del fleksjobbere, og tager unge praktikanter ind fra universitet, skoler etc. En del af medarbejderne er i nærheden af eller over de 70 år.
»Vi mener, at folk skal have en chance. Alle mennesker har behov for at udfylde en rolle, være på et hold, nå nogle mål sammen og være en del af et socialt netværk. Det kan vi gøre, fordi vi selv er ejere i stedet for eksempelvis nogle fra New York eller andre fjerne steder.«
Indstillede VARO til pris
Jørgen Bang har været ansat hos VARO siden 1982. Han begyndte gradvist at miste synet for cirka 25 år siden, og er i dag stærkt synshandicappet. Alligevel er han fortsat ansat, dels som indkøber og dels som vedligeholdelsesansvarlig. Han fik stor støtte i forhold til hjælpemidler af Syddjurs kommune, nævner han, og han klarer i dag opgaverne ved hjælp af en computer, der læser højt for ham.
Jørgen Bang er glad for sin arbejdsplads, og det var også ham, der indstillede VARO som modtager af »Den sociale virksomhedspris 2026«. Han fremhæver både personaleforeningen, der med de forskellige aktiviteter og sammenkomster, skaber et godt fællesskab kollegaerne imellem, og ikke mindst VAROs politik med ansættelse af medarbejdere, der kan have udfordringer.
»VARO vil gerne byde ind samfundsmæssigt, for eksempel ved at ansætte unge med funktionsnedsættelser i produktionen. Jeg kan godt lide, at her er plads til alle menneske. Og folk elsker at være her.«
læser
lige nu