Brødrene Johannes og Timmy, begge adopterede fra Indien, fandt hinanden efter 43 år

Johannes Ræbild er adoptivbarn fra Indien og kom med fly til Danmark i april 1981 sammen med fire andre adoptivbørn. Han kom til et ægtepar, der boede på en gård lidt vest for Hobro til en adoptivmor, der var folkeskolelærer og en far, der var skovtekniker. Johannes Ræbild voksede op sammen med en søster, der ligeledes var adopteret fra Indien.

»Jeg havde en tryg og kærlig opvækst, og havde ikke behov for at søge tilbage til mine rødder. Jeg havde jo en dejlig familie i Danmark, der har givet mig alt, hvad jeg kunne drømme om.«

I dag har han imidlertid fundet sin bror, og ses jævnligt med ham.

En anden kom ham i forkøbet

Som med mange andre adopterede har der været uklarheder i Johannes Ræbilds adoptionspapirer, og først for et par år siden blev han nysgerrig efter sin historie. Det skete i takt med at SoMe gjorde det nemt at eftersøge folk, og der dukkede programmer op i TV, der handlede om at finde forsvundne slægtninge. Det, der for Johannes Ræbilds vedkommende fik ham til at skride til handling, var DR-dokumentaren »Det store adoptionstyveri«, hvor en person både fandt sin mor i Indien og sin bror i Danmark.

Johannes Ræbild fandt et billede, hvor han er sammen med de andre børn, der rejste til Danmark. Det vill han lægge op i nogle Facebook-grupper i håbet om at finde de fire andre børn, der kom til Danmark med samme fly i 1981.

»Det kunne være sjovt at snakke med dem, høre om deres opvækst og deres tanker. Det var overhovedet ikke mit mål at finde søskende.«

Han fik det imidlertid ikke gjort samme aften, og til sin store forbavselse opdagede han den følgende morgen, at en anden person havde lagt præcis det samme billede op i en af grupperne. Hans navn var Timmy, og han spurgte her om akkurat det samme, som var Johannes Ræbilds intention:

»Hvor er I andre.«

Match i interesser og personlighed

Johannes Ræbild kontaktede nu Timmy over Messenger, og de blev enige om at ses. Han var vokset op i Odense hos en lige så god familie som Johannes Ræbilds.

De besøgte hinanden flere gange, og kendskabet udviklede sig til venskab. Også deres respektive familier faldt godt i hak.

»Vi ligner ikke hinanden af udseende, men vi har samme interesser, og der er også et match i forhold til vores personlighed.«

I et brev fra børnehjemmet til Johannes Ræbilds adoptivmor antydes, at han har en ældre bror og endnu en søskende på vej. Der står ikke så meget andet, dog nævnes at hans biologiske mor er syg, og er på vej til en indlæggelse på et hospital og at bedstefaren bragte den ældste til et kloster og Johannes til et børnehjem. Derfra er der ikke flere oplysninger om Johannes Ræbilds familie-historie.

Da de sammenlignede deres adoptionspapirer, så de bemærkelsesværdigt mange ligheder i datoer og oplysninger.

»Så får jeg sgu lige pludselig en bror«

Én foreslog, at de fik foretaget en DNA-test. Det gjorde de, og de var enige om at åbne svaret sammen. Sådan kom det dog ikke til at gå, idet Timmy udover et skriftligt svar også modtog et telefonopkald med beskeden, at de to mænd er brødre. Han ringede derfor straks til Johannes Ræbild.

»Jeg står i Ree Park sammen med min familie. Og så får jeg sgu lige pludselig en bror,« griner han.

Den dag i dag kan han godt ryste lidt på hovedet over tilfældighedernes spil: at de to brødre fandt hinanden, fordi de ankom i samme fly og havde det samme foto.

»Det har været fantastisk. At få en tæt familie i form af en bror og hans familie, og finde én der på alle måder matcher én selv. Nu skal vi kigge fremad og have så mange gode stunder, vi kan.«

Johannes Ræbild har valgt at fortælle sin historie som modvægt til andre negative fortællinger om adoption i Danmark.