Gammelt kort over Jylland: Allingåbros navn nævnes før 1705
Allingåbro har netop fejret 150-års fødselsdag, men faktisk er byens navn tegnet ind på et gammelt kort fra før 1705.
Benno Blæsild, Allingåbro, er faldet over et kort fra før 1705, hvor navnet Allingåbro er angivet ved en af broerne over Alling Å. Han spørger derfor finurligt om byens nyligt fejrede 150 års jubilæum er helt forkert. Og hurtigt derefter giver han selv svaret:
»Jeg mener nej. For selv om Allingåbroen eksisterede, så var det først med jernbanebroen, at byen opstod. Så det er helt på sin plads at holde 150 års BY-jubilæum i år.«
Jernbanestationen blev kaldt Allingåbro
Benno Blæsild udlægger selv teksten:
For de fleste står byggeriet af jernbanebroen og jernbanestationen, der blev oprettet i den forbindelse, som den naturlige grundlæggelse af den stationsby, som hurtigt voksede sammen med landsbyerne Vejlby og Spidsborg. Jernbanestationen fik navnet Allingåbro.
»I dag har vi i alt fire broer over Alling Å i Allingåbro, hvoraf de tre ligger umiddelbart ved siden af hinanden. Så bynavnet henviser til de geografiske realiteter, bortset fra, det måske skulle hedde Allingåbroer.«
På gamle landkort fra omkring 1800 finder man på de fleste kort bynavne som Ørsted, Fausing og Vejlby, og ofte også Hollandsbjerg, Auning og Vivild. Men ikke Allingåbro.
Dette navn fandt Benno Blæsild som nævnt på et gammelt kort fra 1700.
Betragtelig strøm i vandløb
Ved hjælp af det interaktive landkort ’Klimatilpasning KAMP’ kan man genskabe datidens kystlinje, og ifølge Benno Blæsild var havspejlet omkring Djursland i middelalderen cirka 1,5 meter højere ind i dag. Kortet viser et 500 meter bredt sund mellem Vejlby og Rougsøs kyst fra Bode til Spangshuse, og kystlinjen lå umiddelbart vest for Vejlby kirke. Syd for to næs ud i sundet var Alling Å cirka 500 meter bred næsten helt op til Gl. Estrup.
Disse to næs pegede som to fingre mod hinanden, og adskiltes kun af et cirka 20 meter bredt åløb. Strømmen i dette vandløb må have været betragtelig, konkluderer Benno Blæsild, og han gik derfor på jagt efter gamle landkort, som måske kunne vise, hvordan man dengang kom fra Kronjylland til Djursland.
Alling AA bro
Som nævnt stødte han på et kort fra 1700 over Jylland. Det var tegnet af Johann Baptist Homann (1664-1724), der var ansat som korttegner hos den tyske kejser Charles VI. Benno Blæsild oplyser, at landkort dengang var militære hemmeligheder, og de blev tegnet til fyrster og konger for, at de kunne vide, ad hvilke ruter de kunne invadere andre lande. Så når Homann tegnede kort over Jylland, var det for at give den tyske kejser bedre kort på hånden, hvis han ville erobre Jylland. Derfor var havnepladser og broer over sunde og øer meget vigtige at få med, for at hærstyrkerne kunne bruge kortene ved en eventuel erobring.
På Homanns kort ’Iutiæ’ (Jylland) udgivet før 1705 finder man en bro over Alling Å, som er navngivet ’Alling AA bro’. Der er ligeledes angivet en bro over åen ved Gl. Estrup, netop på det sted, hvor hovedvejen i dag krydser åen.
På den baggrund konkluderer Benno Blæsild, at vi altså ud fra Homanns kort ved, at allerede i slutningen af 1600-tallet, for mere end 300 år siden, eksisterede Allingåbro - i hvert fald som en bro over Alling Å.