Modige skolebeslutninger kan ikke udsættes længere

Om mindre end en måned tager kommunalbestyrelsen stilling til, hvordan Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune skal se ud efter en lang debat, der begyndte i foråret.

Når det sidste høringssvar er afleveret torsdag 15. oktober om de mulige modeller for Fremtidens Folkeskole, som et flertal i kommunalbestyrelsen har sendt i høring for at få borgernes kommentarer, skal svarene bearbejdes.

Derefter gennemgår Børne-, Familie- og Skoleudvalget mulighederne onsdag 21. oktober og kommer med en indstilling til Økonomiudvalgets møde tirsdag 3. november, som sender sin indstilling videre til endelig afgørelse i kommunalbestyrelsen tirsdag 10. november.

Forslagene omfatter blandt andet Søren Kanne-skolen, hvor der arbejdes med modeller med to skoledistrikter, to skoler i Grenaa og i nogle modeller en afdeling på Toubro. I et af forslagene bevares Toubro som afdeling, mens et andet indebærer, at afdelingen lukker. Der er også et forslag om en lilleskole med børnehaveklasse til 3. klasse på Toubro.

For Børneby Nord og Auning Skole er der blandt andet lagt op til en samlet skole med børnehaveklasse til 9. klasse i Børneby Nord, som kan frigøre kapacitet på Auning Skole.

Et andet forslag fastholder de nuværende tre matrikler i Allingåbro, Ørsted og Vivild, men med én skole fra børnehaveklasse til 9. klasse og to afdelinger fra børnehaveklasse til 3. klasse.

Materialet beskriver også muligheden for at bygge nye skoler i kommunen. Her er der regnet på skoler med plads til cirka 500 eller 1.000 elever i henholdsvis den østlige og den vestlige del af kommunen.

Der tegner sig endnu ikke et klart politisk flertal for en bestemt model, og forhandlingerne er fortsat åbne frem mod den endelige behandling i kommunalbestyrelsen.

Det er en stor beslutning, som de 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen skal træffe. Debatten har afsløret stor uenighed og usikkerhed på tværs af partierne.

Det er tydeligt, at der langt fra er enighed om, hvad der skal til for at løse de udfordringer, som skolerne kæmper med: Over 20 procent kan ikke bestå folkeskolens afgangsprøve, for mange børn kommer ikke i skole, og børnetallet falder.

Det skal ses i lyset af, at Norddjurs Kommune i forvejen ligger højt på listen over kommuner, der betaler mest pr. barn i folkeskolen.

Et andet tema, som har fyldt meget i debatten, er, om en landsby dør, hvis den mister sin skole. Det er der slet ikke politisk enighed om, og uenigheden er også tydelig blandt borgerne.

Modsat vil borgmester Kasper Bjerregaard og flere med ham sige, at landsbyerne er meget andet end folkeskolen, og at en folkeskole, der ikke bidrager på afgørende områder, ikke motiverer til yderligere bosætning.

Skoledebatten i Norddjurs har siden kommunens fødsel været præget af et virvar af mulige og umulige kortsigtede beslutninger om skolerne. Der er blevet ændret meget og lappet på strukturen i de 20 år, kommunen har eksisteret.

Derfor må man kunne forlange, at lokalpolitikerne denne gang, når de sætter sig ind i forhandlingsrummet, formår at tænke længere ud i fremtiden end til udløbet af denne kommunalbestyrelsesperiode.

Den beslutning, som bliver resultatet, skal have et format, der rummer modige og langsigtede perspektiver for børnene og medarbejderne i folkeskolerne. Det er deres tarv, det handler om.

Vidtgående politiske beslutninger på skoleområdet er aldrig populære, men politikere er heller ikke valgt til at træffe afgørelser, som løfter dem op på en piedestal.