Fortsæt til indhold

Befolkningsprognose: Tæt på 8.000 indbyggere om ti år i Rønde og omegn

Antallet af borgere børn i Rønde Skoledistrikt vokser generelt i de kommende år. Det gælder også antallet af børn, og det kræver politisk handling.

Politik

Rønde Skoledistrikt er kommunens tredje største med 6.585 personer fordelt på 2.837 husstande.

Skoledistriktet har en gennemsnitsalder på 44,0 år, og antallet af børn i husstandene er på 0,51 - kommunens gennemsnit er på 0,43

Rønde Skole har cirka 520 elever for delt på 2-3 spor inklusive 10. klasse.

Der er tre privat-/friskoler i Rønde Skoledistrikt: Ugelbølle Friskole (0.-6. årgang), Feldballe Friskole (0.-9. årgang) og Rønde Privatskole (7.-9. årgang).

Indbyggertallet i Rønde Skoledistrikt forventes at vokse til 7.723 i 2033. En fremgang på 1.138 borgere.

Det kan man læse om i den seneste befolkningsprognose for de ti skoledistrikter i Syddjurs, som politikerne bruger, når de skal lave budget.

Her kan man også læse mere detaljeret om befolkningsudviklingen i de enkelte aldersgrupper belyst ved disse grafer og figurer.

Bemærk især den forventede udvikling i antallet af nyfødte i de kommende år, og den effekt det får senere i de næste aldersklasser.

Befolkningsprognose for Rønde: Kilde: Syddjurs Kommune

Velpolstrede familier

Befolkningsprognosen analyserer også, hvordan borgerne bor i de ti skoledistrikter.

I Rønde er status i 2021:

Den mest udbredte husstandstype i skoledistriktet er ”Karriereorienterede familier med overskud” med en andel på 10,0 procent foran ”Veluddannede og børnerige familier” på 8,3 procent.

Karriereorienterede familier med overskud har følgende karakteristika:

  • Familier med eller uden børn
  • Husejere i provinsen
  • Meget høj købekraft. Over 1/3 har en længevarende uddannelse De har nået at skabe et godt økonomisk fundament og samlet så meget erfaring fra arbejdslivet, at de, der stadig arbejder, er inde i et stabilt karriereforløb.
  • Interesseret i hjem og have. Læser morgenavis og ser TV
  • De har mange oplevelser sammen og de er knapt kommet hjem før planlægningen af den næste ferie allerede er i gang.

Gruppen af veluddannede og børnerige familier har følgende karakteristika:

  • Børnefamilier i provinsen. Mens nogle fortsat er små, er de ældste børn teenagere, der snart forlader reden. Forældrene er typisk i alderen 40 til 60 år.
  • Husejere. Interesseret i hus og hjem og er online.
  • Høj købekraft. Uddannelsesniveau er højere end landsgennemsnittet og beskæftigelsesgraden er høj. Flere sidder i gode stillinger som mellemledere eller topledere
  • Mange børneaktiviteter. 2/3 bruger tid til at dyrke motion hver uge.