Fortsæt til indhold

Fem radikale er klar til valg for et grønt Favrskov

Radikale vil kæmpe for grøn omstilling og et stærkt demokratisk fællesskab.

Politik
jr

»Vi håber at vælgerne i Favrskov er klar til at tænke nyt og lade Radikale Venstre blive repræsenteret i byrådet.«

Sådan lyder meldingen fra Radikale Venstre, der er klar med sin kandidatliste til kommunalvalget 16. november.

Partiet vil kæmpe for et grønt, frit og stærkt Favrskov.

»Det er især kampen for grøn omstilling, kampen for en opprioritering af skole og uddannelse og kampen for et stærkt demokratisk fællesskab, som vi lover at arbejde hårdt for,« skriver Radikale Venstre Favrskov i en pressemeddelelse.

Kandidaterne er:

  1. Torben Christensen, Foldby
  2. Pet Petersen, Hadsten
  3. Bassam El-Daoud, Voldby
  4. Peter Enevoldsen, Laurbjerg
  5. Rasmus Grønborg Jakobsen, Hinnerup