Sådan ser konstitueringsaftalen i Aarhus ud
Foruden at Jacob Bundsgaard beholder posten som borgmester blev en række forskellige hverv fordelt i konstitueringsaftalen.
Det var samme konstitueringsgruppe som ved sidste kommunalvalg, der igen hertil morges kunne komme ud med en ny aftale om, hvilke partier der skal have hvad i det nye byråd. Et byråd som starter sit arbejde 1. januar.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten og her har partierne aftalt, hvordan posterne fordeles indenfor konstitueringsgruppen. Tallene i parentes indikerer, i hvilken rækkefølge partierne må vælge rådmandsposter i. Her er SF eksempelvis tredjevælger.
Det skal samtidig med, at de blå partier også får lov at vælge rådmandsposter, selvom de ikke står i aftalen. Her bliver posterne rent valgteknisk uddelt efter det, der hedder D’Hondts metode, og det betyder, at De Konservative er andenvælger til en rådmandspost, da de er det største parti i blå blok - og Venstre bliver femtevælger.
Konstitueringsaftalen
Borgmester Socialdemokratiet
Rådmand (3) SF
Rådmand (4) Radikale
Rådmand (6) Socialdemokratiet
Viceborgmester 1. Socialdemokratiet
Magistratsmedlem Socialdemokratiet
Magistratsmedlem Enhedslisten
Udvalgsformænd
Borgmesterens Afdeling Socialdemokratiet
Børn og Unge-udvalget Radikale
Teknisk Udvalg Enhedslisten
Social- og Beskæftigelsesudvalget Socialdemokratiet
Kulturudvalget SF
Sundhed- og omsorgsudvalget Socialdemokratiet
Bæredygtighed SF
Børn og Unge tvangsforanstaltninger Socialdemokratiet
Bestyrelsesposter
Midttrafik Socialdemokratiet
Aarhus Havn SF
Borgmesteren (født medlem)
Aarhus Vand Enhedslisten (næstformand)
Socialdemokratiet
Letbane Socialdemokratiet
Affald Varme x2 Socialdemokratiet
Fordelingen af poster til partierne
Med diverse udvalgsposter inklusiv alle magistratsposter, tvang, bæredygtighed, viceborgmester osv. har de fire partier fordelt 38 poster mellem sig som er fordelt således:
Socialdemokratiet 18
SF 7
Radikale 6
Enhedslisten 7 (herunder næstformand i MBU og et medl. i bæredygtighedsudvalget)
Den endelige fordelingen af poster, foruden ovenstående, finder sted, når de personlige stemmer er kendte.