Økonomichef: »Kassebeholdning på 300 millioner ikke for stor«

Dan statsminister Mette Frederiksen besøgte Socialdemokratiet og Rønde forud for kommunalvalget i november 2021 roste daværende udvalgsformand for ældre-, sundhed- og socialområdet Jan Fischer statsministeren for, at regeringen havde få gennemført en udligningsreform.

»Men Mette, hvad hjælper det, at den giver en kommune som Syddjurs flere penge i kassen, men penge som vi ikke må bruge på bedre service til vores borgere, fordi vi så rammer serviceloftet, som du og regeringen har været med til at aftale med kommunerne,« lød det fra Fischer.

Svaret fra Mette Frederiksen var det ventede, at kommunerne er en del af finanspolitikken i Danmark, og derfor kan en regering, som vil føre det, der på politikersprog kaldes ’en ansvarlig økonomisk politik’, ikke bare ukritisk sige til kommunerne: »Bare brug løs venner.«

»Der skal være en balance mellem den private og den offentlige sektor. Det er den private sektor som leverer den økonomi, som gør, at vi kan opretholde en offentlig sektor på et vist niveau og yde en ordentlig service til vores borgere. Derfor kan det ikke nytte, at vi ansætter flere i den offentlige sektor i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil svække vores private sektor, og det vil ikke være ansvarlig økonomisk politik,« lød det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren kunne også have henvist til, at kommunernes forbrugsmuligheder fastsættes i de årlige aftaler om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening), som naturligvis er afstemt med regeringens samlede økonomiske politik. Såfremt kommunerne omsætter likviditeten til et højere forbrug, der overskrider de aftalte rammer mellem regeringen og KL, vil det svække de samlede offentlige finanser og dermed samfundsøkonomien.

Solid kasse, men...

Lige nu er et nyt byråd ved at få et dybere indblik i Syddjurs Kommunes økonomi. Den ser jo velpolstret ud, og det er ikke kun Jan Fischer som taler om, at der er penge, lokalpolitikerne ikke kan få lov til at bruge.

Byrådet blev på sit første møde i januar præsenteret for en kassebeholdning på godt 280 mio. kroner, så tilsyneladende er der penge nok til at give borgerne en bedre service.

Det er jo blot to år siden, at situationen var den omvendte. Her var kassebeholdningen på en solid rutsjetur ned mod afgrunden, og det tvang politikerne til at genåbne det netop vedtagne budget for 2020 med besparelser på driften og udskudte anlægsinvesteringer som resultat med det formål at genopbygge kassen, så regnedrengene fra København ikke skulle betale en flybillet Kastrup-Stabrand og møde op på rådhuset i Ebeltoft med et diktat til en genopretning af økonomien.

Passende kasse

Lokalavisen har spurgt Syddjurs Kommunes økonomiske topchef, Thomas Møller Palner, om den økonomiske situation, hvis man holder en solid kassebeholdning op imod kommunens gæld.

Han siger som udgangspunkt:

»Fremtidsudsigterne i Syddjurs er, at gælden i de kommende år skal nedbringes, mens den nuværende kassebeholdning - omkring 300 mio. kr. - vurderes passende – og ikke for stor.«

Det vil nok overraske de fleste politikere borgere, der ganske givet havde sat næsen op efter et højere serviceniveau på velkendte kerneområder som børn, unge og ældre.

- Hvordan vil du forklare, at en kasse på cirka 300 mio. kroner er passende, Thomas Møller Palner?

»Kommunernes adgange til at låne er stramt styrede og ret begrænsede. Der har dog været lavet diverse lånepuljer i de senere år. Det forventes imidlertid, at disse begrænsede lånepulje-adgange snæres yderlig til i de kommende år og stort set udfases. Syddjurs har samtidig store afdrag i sin gældsportefølje og når vi ikke kan øge med nye lån i nærheden af de eksisterende afdragsprofiler, så vil vi komme til at afvikle vores gæld betydeligt i de kommende år. Vi kan ikke forlænge løbetiden på de lån, vi har optaget - så på den baggrund er afdragsprofilen ret låst for os. Dette vil indebære hårde nettoafdrag.«

Manglende balance

Thomas Møller Palner kan udmærket sætte sig ind i, at det kan være svært forstå, hvorfor regeringen ikke vil tillade, at kommunerne åbner for deres righoldige kasser.

»Fordi den kommunale økonomi fylder så meget i den nationale økonomi, styrer staten kommunerne økonomisk både på deres indtægtsside, hvor meget der kommer »ind i kommunerne« så og sige, men i stigende grad også deres udgiftsside, hvor mange penge kommunerne må »sende ud i samfundet igen«. De to størrelser er dog ikke helt i balance i tiden, kan man sige. Det skaber generelt set en betydelig kasseopbygning rundt omkring i kommunerne,« forklarer økonomichefen.

Den nyligt vedtagne udligningsreform skulle rette op på skævheder mellem fattige og rige kommuner. Den forbedrede generelt de økonomiske rammevilkår for kommunerne, men uden at forbrugsmulighederne blev udvidet tilsvarende – også for Syddjurs Kommune.

»Med til historien hører så også, at Syddjurs Kommune har øget gældsætningen i de senere år, men isolerer vi nogle tekniske faktorer i den forbindelse, er stigningen i den skattefinansierede gæld begrænset - og fortsat i den laveste halvdel blandt kommunerne,« noterer Thomas Møller Palner.

Det ændrer bare ikke på, at gælden skal nedbringes over de kommende år.

Økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og KL gør netop op med kommunernes stigende likviditet de senere år. Nu skal ikke bare Syddjurs, men kommunerne over en kam i gang med at betale af på deres gæld. Regeringen og KL er endvidere enige om, at det er »økonomisk fordelagtigt, at kommunerne foretager indbetalinger af deres indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler«.

Så nu skal der gøres op med kombinationen af stigende gæld og stigende likviditet. Kommunerne skal med andre ord i gang med at nedbringe likviditeten og betale af på sine gældsforpligtelser.

Kommentarer til søjler

Thomas Møller Palner kommentar til søjlediagrammerne, som beskriver udviklingen i Syddjurs Kommunes gæld i perioden 2018-2021, det tidligere byråds periode, jævnfør også noten i billedteksten:

»Søjlerne viser udviklingen i kommunens langfristede gæld de seneste fire år og omfatter de kommunelån, der er optaget ved Kommunekredit. Også den orange del i søjlerne, som er en gældsforpligtelse, som kommunen har taget midlertidig på sig på vegne af staten indtil statens fremtidige løsning på området er tilendebragt. Staten skal således overtage denne gæld fra Syddjurs, når ejendomsskattesystemet er reetableret.«

Det er derfor de blå søjler der mest reelt beskriver kommunens gældsudvikling i perioden 18-21, bemærker økonomichefen.

Tal fra Indenrigsministeriet viser, at Syddjurs Kommune ved udgangen af 2019 havde en langfristet gæld ekskl. feriepenge og ældreboliger på 11.486 kr. pr. indbygger. Ved udgangen af 2020 var tallet 12.681 kr. pr. indbygger.

Dermed har kommunens langfristede gæld udviklet sig med 1.195 kr. pr. indbygger.