Afslører minister valgdato her?
»Læser lige lidt Cicero sådan en tilfældig mandag formiddag….« skriver minister Dan Jørgensen, men måske det ikke er så "tilfældigt".
Der er nok mange, der regner med, at statsminister Mette Frederiksen (S) trykker på valgknappen meget snart. For gør hun ikke det, har Radikale Venstre bebudet, at man vil vælte regeringen.
Her har Radikale Venstre krævet, at der udskrives valg seneste 4. oktober. Og dermed er der meget få dage, hvor regeringen ”selv kan bestemme”, hvornår der skal udskrives valg, hvis ikke de Radikale skal komme dem i forkøbet.
På facebook har energiminister Dan Jørgensen (S) dog måske insinueret, at han ved noget. For mandag har han lagt et kort opslag op med et billede af ham, der læser en bog.
»Læser lige lidt Cicero sådan en tilfældig mandag formiddag….« skriver ministeren, der har lagt et billede op, hvor han læser ’How to Win an Election’ (Sådan vinder du et valg, red.) af Cicero.
Men måske det ikke er så tilfældig -måske det netop er i dag, at valget bliver udskrevet?