Fortsæt til indhold

Hinnerup byder op til valg

Landsorganisation inviterer til politisk debat omkring sociale tilbud

Politik
nln

Flere politikere samles i Hinnerup for at debattere og vinde de sidste stemmer. Landsorganisationen for sociale tilbud indtager, den 25. oktober fra 19:00 til 21:00, Fonden Kanonen, som er et socialpædagogisk opholdssted, og har inviteret flere østjyske folketingskandidater indenfor. Det fortæller landsorganisationen i en pressemeddelelse.

Temaet for aftenen bliver »Hvilken rolle spiller sociale tilbud i et stærkt velfærdssamfund?«

Der vil igennem aftenen blive kigget nærmere på, hvordan rekrutteringsudfordringerne inden for området kan løses, samt partiernes prioritering af socialpsykiatrien.

Debatten modereres af Rulle Grabow, som er kommunikationsrådgiver og politisk kommentator. Alle er velkomne til at deltage i valgmødet og publikum får rig mulighed for at byde ind.