Det handler om børn og galoperende inflation

Overskrifterne er ’Børn’ og ’Inflation. Økonomisk Krise’ mandag aften, når Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen og Venstres Jens Kloppenborg tropper op i Hornslet Hallen til den sidste af deres tre dueller arrangeret af de to partiforeninger i forening.

Hornslet er Djurslands vækstby nummer et, og den største by i Syddjurs, hvis man spørger tidligere Rosenholm borgmester Richard Volander, der er talmand og har nærstuderet Danmarks Statistiks opgørelser. Han har ikke set urigtigt.

Børnefamilier i hobetal har holdt deres indtog i Hornslet, og det afspejles på Syddjurs Kommunes anlægsbudgetter.

Til april/maj næste år tages en nye daginstitution i brug ude på det areal, der populært kaldes ’Jordbærmarken’ - tæt på der, hvor Rodskov og Hornslet nærmer sig hinanden.

En ny daginstitution er endvidere på tegnebrættet, og det samme er udbygningen af Hornslet Skole, så indskoling og udskoling om nogle år ligger på hver sin matrikel.

Udskolingen (6.-9. klasse) ved Hornslet Hallen, indskolingen (0.-5. klasse) på den nuværende adresse, men i en moderne og udbygget form.

Med sine knap 900 elever er Hornslet Skole en af landets allerstørste folkeskoler.

Et nyt Kulturhus på Kulturgrunden i tæt tilknytning til Kom-bi er også på vej til at blive realiseret.

Hårdt for mange

Den galoperende inflation og energiprisernes himmelflugt har gjort ondt i pungen hos mange danskere.

Inflation er det udtryk, som økonomer bruger til at beskrive løbende situationer, hvor priserne på varer og tjenesteydelser stiger kollektivt i en økonomi.

Med andre ord, når der er inflation i økonomien, betyder det, at der er en løbende stigning i økonomiens generelle prisniveau, hvilket fører til en mærkbar stigning i leveomkostningerne (på grund af den generelle stigning i priserne på varer og tjenesteydelser).

I løbet af de sidste 100 år har inflationen i Danmark i gennemsnit været på 3.7, hvilket er et forholdsvis stabilt niveau med tanke på at verdenskrig, oliekrisen og flere finansielle kriser har været en del af billedet.

Endnu mere stabilt ser det ud, når man kigger på de sidste 20 år, hvor inflationen har ligget på 1.7 om året i gennemsnit.

Danmarks Statistik har lige nu ikke oplevet noget tilsvarende de seneste 30 år.

Inflationen i Danmark steg i september 2022 til 11,1 pct. fra 9,9 pct. i august 2022. I samme periode steg inflationen samlet i de 27 EU-lande fra 10,1 pct. til 10,9 pct., og i euroområdet fra 9,1 pct. til 9,9 pct.

Årsagen til inflation i 2021 og 2022 skal findes i den globale samhandel, hvor stigende energipriser ikke bare har påvirket de private forbrugere, men også produktionen af varer.

I Danmark er vi ikke selvforsynende med energi, og derfor importerer vi omkring 43% af vores energi fra udlandet. Når prisen på energi stiger, går det dermed udover både private og erhverv.

Det har betydning for alle forbrugere, men inflation vender den tunge ende nedad.

Pristigningerne rammer dem, der i forvejen har mindst at gøre med, hårdest.

Personer uden for arbejdsmarkedet – altså pensionister, dagpengemodtagere, studerende, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere – bruger nemlig en større andel af deres forbrug på dagligdags ting som fødevarer, el og varme.

Inflation og energikrise har gjort økonomi til et af valgkampens hotteste emner. Partierne har leveret bud på bud på, hvordan de vil hjælpe de borgere, der er hårdest trængt.

For alle

Mandagens duel i Hornslet Hallen begynder klokken 18 og er ikke forbeholdt borgere med partibog til Socialdemokratiet og Venstre.

Der bliver rig lejlighed til at gå i clinch med de to kandidater, dagen før krydset skal sættes om temaer som: Minimumsnormeringer i daginstitutionerne, børn og unges vilkår, hvordan hjælper vi bedst de økonomisk mest trængte under den nuværende krise, økonomisk politik, klimakrisen, atomkraft m.m.