Fortsæt til indhold

Overblik: Sådan fordeler stemmerne sig i Aarhus

Folketingsvalget endte med at blive en regulær gyser tirsdag aften. Lokalavisen Aarhus har samlet resultaterne fra de fire valgkredse i Aarhus Kommune.

Politik
jwh

Socialdemokratiet endte med at blive den helt store vinder tirsdag aften, da stemmerne i alle landets valgkredse var talt op. 27,5 procent af stemmerne fik partiet, hvilket giver 50 mandater i Folketinget. Dermed står rød blok til at få et flertal, selv om det længe i løbet af aftenen lignede, at Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen kunne ende som kongemager.

Nu er det Mette Frederiksen (S), som har de gode kort på hånden til at danne regering, og onsdag har hun meddelt, at hun går til dronningen klokken 11.

I Aarhus Kommune blev Socialdemokratiet også størst i alle fire valgkredse, men ellers er der store forskelle. Eksempelvis blev Liberal Alliance det næststørste parti i Aarhus Østkredsen, Frie Grønne fik 3,8 pct. af stemmerne i Aarhus Vestkredsen, og Dansk Folkeparti fik kun 1,9 pct. af stemmerne i den valgkreds, hvor partiet i Aarhus opnået størst opbakning.

Lokalavisen Aarhus har samlet resultaterne for hver valgkreds herunder.