Fortsæt til indhold

Wammen får atter tung ministerpost, men mister ansvar

Den tidligere Aarhus-borgmester fortsætter som finansminister.

Politik
ksa

Nicolai Wammen (S) skal være minister igen.

Han fortsætter som finansminister, men mister titlen som vicestatsminister til Jacob Ellemann-Jensen (V), der i lighed med Wammen er opstillet i Aarhus.

Der er netop kommet frem i en pressemeddelelse på statsministeriets hjemmeside, hvor den nye SVM-regering offentliggøres.

I forbindelse med den seneste valgkamp besvarede Nicolai Wammen spørgsmål fra Lokalavisens læsere i 'Klog på kandidaten'. Arkivfoto: Nicklas Linnemann Nielsen

I tidligere regeringer har der på forhånd været udpeget en vicestatsminister, som i egenskab af den titel ville være den naturlige stedfortræder. Det var for eksempel de konservatives Søren Pape Poulsen i den tidligere VLAK-regering. Men det var ikke tilfældet i den forgangne socialdemokratiske etparti-regering.

Her var Wammen nummer to efter statsministeren i den såkaldte statsrådsrækkefølge.

Den tidligere Aarhus-borgmester har også været europaminister og forsvarsminister.

Ministerholdet præsenteres udenfor Amalienborg klokken 10.