Fortsæt til indhold

Stephanie Lose ny økonomiminister

Jakob Ellemann-Jensen er stadig sygemeldt.

Politik
jro

Stephanie Lose (V) træder til på posten som økonomiminister.

Det oplyser Jakob Ellemann-Jensen, der er sygemeldt med stress.

På sin Facebook-side skriver Venstre-formanden, at det går fremad med helbreddet - men han skal være helt klar, inden han vender tilbage på Borgen.

»For jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft,« står der blandt andet i opslaget.

I den seneste måned har Troels Lund arbejdet både som forsvarsminister og økonomiminister - og nu bliver en del af den opgave altså uddelegeret til anden side.

Stephanie Lose er regionsrådsformand i Syddanmark. Et job, hun nu har taget orlov fra, mens hun skal fungere som økonomiminister.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Jakob vender stærkt tilbage, og jeg skal derfor heller ikke være en del af regeringen permanent,« skriver hun på sin Facebook-side.