Budget 2024: »Svært at få enderne til at nå sammen«
Syddjurs Kommunes direktion med kommunaldirektør Rasmus Møller i spidsen foreslår politikerne at plante yderligere et slags pejlemærke i kommunens økonomiske politik.
På vegne af direktionen foreslår kommunaldirektør Rasmus Møller politikerne, at man fremover fabrikerer ’omstillings- og reduktionskatalog’ indeholdende besparelsesforslag til en værdi á 20 mio. kroner med at mål om at realisere de 10 mio. kroner.
Rasmus Møller pointe er, at man på denne måde sikrer flere ting:
1. At forslagene er gennemarbejdet i årets løb i de enkelte udvalg og derfor kendte af politikerne.
2. At ’omstillings- og reduktionskataloget’ er med til at sikre en fortsat dynamik i det kommunale organisation, hvor noget kan skæres væk for at give plads til nye måder at gøre tingene på.
Erfaringerne fra i år
Det er arbejdet i indeværende år forud for budgetforhandlingerne med at lave et ’omstillings- og reduktionskatalog’, som kommunaldirektøren og hans direktion synes er værd at fortsætte - dog i en lidt mindre målestok økonomisk.
Allerede i august for et år siden forklarede Rasmus Møller på et borgermøde i Kolind+, at det ville blive svært at få enderne til at nå sammen, når politikerne et år senere skulle i gang med at forhandle om Budget 2024.
Derfor begyndte man allerede i august 2022 i de politiske udvalg med at finde besparelser i et omfang på 30 mio. kroner med henblik på at skære 20 mio. kroner af i 2024.
Da budgetforliget for Budget 2023 blev underskrevet i oktober 2022 af alle partier minus Enhedslisten, var udsigterne for 2024 blevet endu skarpere.
De 30 mio. kroner var vokset til 50 mio. kroner, og inden årets udgang var forudsætningerne for dette tal allerede ændret så meget, at de 50 mio. kroner nu var øget til 60 mio. kroner.
Det var de samme 60 mio. kroner, som Venstres Claus Wistoft på partiets generalforsamling i februar forudså snarere var vokset til 80 mio. kroner, når budgetforhandlingerne skulle i gang til august.
Så galt er det trods alt ikke gået.
Selv et barn ved, at der ligger et såkaldt ’omstillings- og reduktionskatalog’ med forslag til primært besparelser i størrelsesordenen 60 mio. kroner.
For nuværende er meldingen, at politikerne kan nøjes med at finde besparelser for 30 mio. kroner, når de senest 15. oktober skal være nået i mål med næste års budget.
Alternativ til grønthøsteren
Kommunaldirektørens forslag er et alternativ til at lade grønthøsteren køre ned over over det kommunale budget og bede skoler, børnehaver m.fl. hvert år rationalisere deres økonomi med en procent mere eller mindre.
Det har tidligere været reglen og fast procedure, når der blev aftalt budget i Syddjurs Byråd.
Det bliver selvfølgelig nu op til Byrådet at diskutere fordele og ulemper ved kommunaldirektørens udspil.
Flere politikere, som Lokalavisen talte med på borgermødet i Kolind+ forleden, var imidlertid ikke afvisende overfor tanken.
Det er jo heller ikke afgjort, at forslagene i kataloget skal i brug, men så har politikerne i det mindste allerede en liste af forslag, som de i udvalgene selv har været med til at pege på.