Hvorfor rejser Danmarks Naturfredningsforening fredningssag for Kalø Gods?

Danmarks Naturfredningsforening meddelte før sommerferien, at man har besluttet sig for at rejse en fredningssag for Kalø Gods, der er ejet af Naturstyrelsen.

Arealet omkring godsets bygninger er cirka 810 hektar stort, og rummer ud over godsets bygninger skovene Hestehave og Ringelmose samt Kalø slotsruin. Begge skove er udpeget som Natura2000 områder.

I Danmark er der udpeget 250 Natura2000-områder. Natura2000-områderne er udpeget for at beskytte truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper.

Fredningen af Kalø er ikke blevet ændret siden 1939, hvor den blev underskrevet af skovrider Vallendorf og overforvalter Thygesen på Kalø Gods.

Den er en landskabsfredning, for at bevare udsigten fra områdets veje ned over kysterne og skovene i bunden af Kalø Vig.

Bevægegrunden for fredningen var, at Randers Amtsråd havde vedtaget et nyt vejprojekt fra Følle gennem Hestehaven til Egens Vig. På foranledning af Danmarks Naturfredningsforening og Kalø Gods blev sagen rejst i Overfredningsnævnet, som 3. januar 1939 underkendte amtets vejprojekt.

Fredningen dækker et areal på 170 ha langs Molsvej syd for Rønde. Desuden er halvøen med Kalø Slotsruin omfattet af fredningen. Ved Følle Strandgård umiddelbart vest for Hestehaven er 22 ha strandeng fredet. Begge fredninger er udsigtsfredninger.

Indkalder til borgermøde

Formålet med den nye fredningssag er at øge og beskytte de naturmæssige værdier i området.

»Baggrunden er et ønske om at give området den bedste beskyttelse, hvis Naturstyrelsen en dag skulle overveje at sælge hele eller dele af området. Samtidig vil vi med fredningen arbejde for at øge biodiversiteten yderligere i området,« skriver fredningsleder Birgitte Bank Ingrish, Danmarks Naturfredningsforening i en henvendelse til Syddjurs Kommune dateret 3. marts 2023.

Rønde Distriktsråd har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs taget initiativ til et borgermøde i Rønde Idrætscenter 19. september klokken 19.

»Det betyder meget for Rønde Distriktsråd og DN Syddjurs, at dette ikke sker uden, at alle mennesker i Rønde, og de der færdes rundt omkring Kalø, får indsigt i, hvad denne fredning kan komme til at betyde for hver enkelt af os,« siger Carsten Skivild, formand for Rønde Distriktsråd.

Han fremhæver, at det kan få stor betydning for Danmarks Jægerforbund ved Kalø, Kalø Højskole og Kalø Landbrugsskole, hvordan denne fredning kommer til udtryk og hvor omfangsrig intentionerne for en fredning er.

»Vil fredningen betyde en reduktion af disse tre institutioners bevægelsesmuligheder og udfoldelsesmuligheder i området,« spørger Carsten Skivild.

Hindrer det udviklingen?

Det har stor betydning for Røndes borgere og for Røndes fremtidige udvikling, hvor stort et areal fredningen kommer til at omfatte, mener man i Rønde Distriktsråd.

»Hvor disse fredede arealer ligger, har afgørende betydning for om Røndes udvikling spærres inde, så det f.eks. om 10 år ikke bliver muligt at udvikle Rønde bag om Baunehøjparken ud mod Flintbakken,« siger Carsten Skivild.

Til borgermødet i Rønde Idrætscenter kommer fredningslederen fra Danmarks Naturfredningsforenings hovedafdeling i København, Birgitte Bank Ingrish og gør tilhørerne klogere på, hvordan den nuværende fredning af Kalø er og hvad intentionerne med den nye fredning er, hvor omfattende planerne er arealmæssigt og hvad forskellen er mellem den eksisterende fredning og den nye planlagte fredning?

Efter Birgitte Bank Ingrishs gennemgang, vil der være mulighed for at stille spørgsmål til hende om fredningen af Kalø og de omkringliggende jorde.

Syddjurs sagde nej

I det omtalte brev fra Danmarks Naturfredningsforening opfordres Syddjurs Kommune til at blive medrejser på en fredningssag.

Det har været udvalgsbehandlet i Natur, Teknik og Miljøudvalget, Erhvervs- og Planudvalget og Økonomiudvalget før sommerferien.

Bortset fra Enhedslisten er de øvrige partier enige om at takke nej til invitationen på det foreliggende grundlag.

Nej-sigerne er enige om, at der skal afholdes et møde med Danmarks Naturfredningsforening og den lokale Naturstyrelse med henblik på at drøfte de nærmere omstændigheder omkring forslaget og muligheden for at afgrænse fredningsområdet til bygningskomplekset Kalø Gods.

Enhedslisten fik en mindretalsudtalelse protokolleret beslutningen:

»Enhedslisten kan ikke tiltræde indstillingen, da vi mener, at kommunen skal medvirke til at rejse en fredningssag, da det kan være med til at bedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv.«

Partiets gruppeformand Jesper Yde Knudsen havde i Økonomiudvalget benyttet sig af sin standsningsret til at få løftet sagen over i Byrådet.

Formand for Natur, Teknik og Miljøudvalget, Kim Lykke Jensen (SF), sagde på Byrådsmødet, at man i udvalget bestemt ikke var afvisende overfor henvendelsen.

»Tværtimod vil vi gerne være lydhøre, og det er derfor, at vi gerne vil mødes med Danmarks Naturfredningsforening og den lokale Naturstyrelse. Forslaget er sympatisk, men vi vil gerne have afklaret en række forhold først.«

Kim Lykke Jensen bemærkede, at der allerede ligger en beskyttelse af flere af områderne, men også at der er behov for mere klarhed og oplysning. F.eks. er Kaløskovene udlagt til ’Urørt skov’. Naturstyrelsens folk har længe været i gang med at fælde træer i skovene med det formål at udrydde invasive arter for at give plads til mere utæmmet skov med næring til biller og svampe, og på denne måde skabe en stor biodiversitet.

Det ønskede møde med den lokale Naturstyrelse og Danmarks Naturfredningsforening er ikke afholdt endnu, fortæller Kim Lykke Jensen til Adresseavisen.

«Jeg vil lige følge op på det med det samme, hvorfor der ikke er taget initiativ til fra vores side til at mødes,« lover Kim Lykke Jensen.

Når Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs er med til at arrangere borgermødet, er forklaringen, at lokalafdelingen ikke er medforslagsstiller på forslaget om at lave en fredning. Det er udelukkende hovedkontoret i København, der står bag.