Ingers folkemøde fyldte Torvet - men hører man protesterne i Viborg?

Signalet var ikke til at tage fejl af, da Grenaa onsdag formiddag med et folkemøde på Torvet højlydt protesterede mod de besparelser, som et stort flertal af politikerne i regionsrådet i det midtjyske har besluttet sig for - og som koster Grenaa sin akutlægebil og betyder meget kortere åbningstid på akutklinikken i Grenaa Sundhedshus.

På trods af et mødetidspunkt, hvor de fleste er nødt til at passe deres arbejde, og en meget kort tidsfrist, var flere hundrede mennesker mødt op for at signalere deres utilfredshed.

Arrangør af folkemødet var Grenaas egen ”husfotograf” Inger Kjær og hun blev med egne ord ”blæst bagover”, da hun så det store fremmøde.

Samtidig med, at hun gik til mikrofonen for at byde velkommen, kunne man i det fjerne høre udrykningslyd fra akutlægebil og ambulance - helt tilfældigt men som en påmindelse om, at man aldrig ved, hvornår der opstår et behov for den akutte hjælp.

Bevidst ordvalg

»Det er bevidst, at jeg har brugt betegnelsen folkemøde og ikke demonstration for mit håb er, at folk her kan møde de lokale politikere og lytte til dem,« sagde Inger Kjær i sin velkomst.

Og politikere var der mange af. Flest helt naturligt fra kommunalbestyrelsen - men også det lokalt valgte regionsrådsmedlem Else Søjmark, (S), der om budgetaftalen har sagt, at den kom ”som en tyv om natten”, var mødt op og tog ordet.

»Det er på tide, at vi som borgere på Djursland bliver taget alvorligt. Vores stemmer vil politikerne gerne have ved valgene og nu skal vi gøre brug af dem. Børn som ældre skal have tryghed i dagligdagen - og hvem vil flytte til Norddjurs Kommune, når der hele tiden skæres ned?« spurgte Inger Kjær.

Borgmester Kasper Bjerregaard, (V), var imponeret over den store tilslutning, som for ham viser, at man kan stå sammen, når det gælder.

Markant tillidsbrud

Han kaldte regionens spareplan for væsentlige forringelser for Norddjurs og Djursland.

»Endnu engang øger man utrygheden. Grenaa og Djursland rammes af en ringere service. Det handler om garanti for hjælp. Det handler om tryghed - og i værste fald om tab af menneskeliv. Det er på ingen måde acceptabelt, at regionen først sparer Grenaa Sygehus væk og i en aftale betrygger borgerne med en akutlægebil og en akutklinik, for derefter at komme med et besparelsesforslag som dette. Jeg forstår ikke, at regionen med besparelser peger i en retning, hvor man i forvejen er udfordret og hvor man ved, at borgernes sundhedsprofil stiller større krav til behandling og omsorg, end i de større byer. Og der er tale om et markant tillidsbrud, for der foreligger en aftale fra 2010, hvor vi blev lovet en døgndækket lægebil for hele Djursland, som en integreret del af sundhedshuset i Grenaa,« sagde Kasper Bjerregaard.

Han mente, at skal der være lighed i sundhed, skal der også være lighed i aftaler - uanset om man hedder Bent eller Anders - og det var vist møntet på den tidligere og nuværende regionsformand - med efternavnene Hansen og Kühnau.

»Det er et meget stærkt politisk signal, som regionen nu sender, når man vælger at afvikle, frem for at udvikle yderområderne. Der er i forvejen stor forskel i adgangen til sundhed - alt efter hvor man bor. Og det har regeringen erkendt, at der skal gøres noget ved, men nu bidrager regionen med yderligere ulighed og et Danmark i ubalance,« sagde Kasper Bjerregaard, der opfordrede regionspolitikerne til at omgøre beslutningen.

Stor forskel

Den socialdemokratiske kommunalpolitiker Niels Basballe påpegede i sit indlæg, at der er afgørende forskel på, hvad en akutlæge og en paramediciner kan.

»Anders Kühnau argumenterer for, at når Region Syddanmark kan nøjes med seks akutlægebiler, kan man også gøre det samme i Midtjylland. Men her må jeg gøre opmærksom på, at Region Syddanmark har søgt om yderligere tre-fire nye akutlægebiler, fordi man ønsker at styrke det præhospitale område og ønsker mere tryghed i hele regionen - med hurtigere behandling, som ikke nødvendigvis skal ske på et sygehus. Regionen peger også på mere brug af lægehelikoptere vil hjælpe os, men man glemmer, at de to helikoptere bruges mere i det vestjyske område og at der er en flyvetid til Djursland på 35-40 minutter,« sagde Niels Basballe.

Så var det tid til fællessang - en omskrevet version af Kim Larsens ”Om Lidt” - sunget og spillet af Peer Serwin, Leila Breüner Serwin og Rasmus Mauritsen - og med et par hårde tacklinger til både regionsformand Anders Kühnau og den lokalt valgte Else Søjmark. Nu ved hun i hvert fald, at hendes navn rimer på ”pløjmark”

Orienteret eller ej

Hun spillede også en væsentlig rolle i det indlæg, som blev holdt af Mette Kirk fra Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus.

»Onde tunger vil mene at at forliget er indgået af ”meget få i toppen af regionsrådet”- herefter videreformidlet til deres respektive baglande. Forholder det sig sådan, forstår man bedre Else Søjmarks absolutte tavshed, men kan det nu passe? Kan det passe at Else Søjmark qua sin rolle som formand for de nære sundhedstilbud - hvis opgave er at afgive indstillinger til forretningsudvalget og regionsrådet- ikke har været orienteret om forligsteksten?«, lød Mette Kirks spørgsmål.

Hun gennemgik detaljeret konsekvenserne af en mistet akutlægebil og en kortere åbningstid i akutklinikken - blandt andet vil det være slut med en afsluttet behandling i eget hjem for fremover skal alle transporteres til Aarhus eller Randers.

Derfor var hun også glad for at fortælle, at hun tidligt onsdag morgen havde aftalt med den lokalt valgte socialdemokrat på Christiansborg, at støtteforeningens repræsentanter vil bede om at få foretræde for Folketingets sundhedsudvalg.

»Jeg - og I nok også - har jo nok en klar erkendelse af, at i denne sag får vi ikke hjælp fra regionen, men så må vi sætte vores lid til regering og folketing i stedet - og ikke underkende, at der på dette niveau flere gange siges, at Danmark har penge nok på lommen,« sagde Mette Kirk, som også kritiserede, at fordi der er tale om en forligstekst, så er der ikke en høringsperiode som normalt, men hun opfordrede så mange som muligt til at give lyd fra sig over for regionen.

Ikke inddraget

Så var det Else Søjmarks tur til at give sin version af hændelsesforløbet op til budgetaftalen - og hun slog endnu engang fast, at hun ikke har været inddraget i forhandlingerne.

»Men ja - jeg turde komme, og jeg er rigtig glad for at være her og vil gøre mit bedste for jer. Jeg havde foretrukket andre kriterier for, hvad der burde prioriteres i sparekataloget. Jeg blev overrasket, vred og skuffet over, at der ikke havde været mulighed for at drøfte det med mine politiske kolleger, inden det var naglet fast. Så jeg ringede til regionsformanden for at give udtryk for min utilfredshed, men løbet var jo kørt og der var skrevet under af repræsentanter for 39 ud af 41 medlemmer af regionsrådet. Budgetaftalen var på plads og pølsemetoden brugt til at skære fire akutlægebiler væk,« sagde Else Søjmark.

For hende handler sagen også om lighed i sundhed i yderområder og om tryghed. Det er ifølge hende ikke ordentligt belyst, hvad Grenaa og Djursland får i stedet.

»Jeg håber meget, at vores argumenter og utryghed høres af mine politiske kolleger og forligsparterne i regionen, så man vil vælge at tænke anderledes. Vi skal stå sammen og vi skal tro på, at fornuften sejrer. Jeg er i løbende dialog med borgmestrene på Djursland og jeg skal mødes med min kredsbestyrelse,« lød det fra Else Søjmark.

Ikke skuffet - men gal og arrig

Den konservative viceborgmester Benny Hammer overbød Else Søjmarks skuffelse ved at erklære sig direkte vred.

»Jeg er gal og arrig over den beslutning, som er truffet i regionen. Else Søjmark siger, at den skal omgøres - og det vil jeg gerne se hende få gennemført. Hos de konservative banker vi vores repræsentanter oven i hovedet og siger til dem, at det her bare ikke er i orden. Det kan vi ikke leve med, og det er utroligt, at vi den ene dag efter den anden her skal sove med støvlerne på for at være klar til kamp. Lighed i sundhed kan simpelthen ikke rummes i de regneark, som laves i Region Midtjylland. Jeg vil stadig gå til valg på, at vi skal have nedlagt regionerne, for de fungerer ikke,« lød det fra Benny Hammer, der opfordrede til sammenhold og til at give regionen ”sådan en over nakken”.

Harmen var også stor hos den socialdemokratiske gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Lars Møller.

»Nu står vi her igen. Jeg blev valgt ind i 2002 og da skulle vi kæmpe for det daværende sygehus - og siden er forringelserne kommet slag i slag. Men nu må vi sige, at nok må være nok. Lighed i sundhed siges det med flotte ord, men det gælder åbenbart ikke for os her på Djursland. Vi skal bevare akutlægebilen og åbningstiden i akutklinikken, for det er afgørende for. Vi skal alle være lige i Danmark, og det kan ikke passe, at vi skal flytte til storbyerne for at få en ordentlig behandling. Det her er et aftalebrud og det accepterer vi ikke. Regionens tal passer ikke. Der er meget mere aktivitet herude end de viser. Vi vil kæmpe i det socialdemokratiske partiapparat, vi vil presse vores medlemmer i regionsrådet til at omgøre beslutningen. Jeg ved det bliver svært, men jeg kræver, at vores lokale repræsentant i regionsrådet - Else Søjmark - kæmper for os og stemmer imod,« sagde Lars Møller.

Skift ud i toppen

Næste sang mente Peer Serwin passede godt til situationen - John Mogensens klassiker om, at der er noget galt i Danmark og dem i toppen trænger til at blive skiftet ud. Den gik rent ind på Torvet.

En helt almindelig borger, Bruno Christensen, fortalte om et 60-årigt langt liv i Grenaa - og dermed vidne til forringelser og besparelser.

»Det kan ikke være rigtigt og, at vi skal blive ved med at finde os i det. Vi betaler også skat, men måske skal man lade skatten blive udregnet efter vores servicetilbud, for så slipper vi meget billigt her i udkantsdanmark. Hvis der skal spises kage, vil vi også have en bid af den,« sagde han.

SF’s Aleksander Myrhøj fortalte om egne oplevelser med akutberedskabet og at stå som hjerteløber og vente på en ambulancer, akutlægebil og til sidst en helikopter - som så kommer så sent, at den henter en patient, som ikke kan reddes.

»Den oplevelse gjorde et stort indtryk på mig som menneske og som politiker. I den rolle ved jeg også, hvordan det er at være bussemanden, når andre har bedt os om at købe ind for 20 kroner, men kun giver os 15 kroner. Det er en forbandet svær situation,« sagde Aleksander Myrhøj, der fortalte, at SF i regionen forgæves kæmpede for at få de seks overlevende akutlægebiler bedre fordelt i hele regionen.

Ordene skulle ud

Djurslands repræsentant på Christiansborg og borgmester i Norddjurs i 12 år, socialdemokraten Jan Petersen, havde egentlig besluttet sig for kun at overvære mødet på Torvet - og så deltage på anden vis for at få stoppet regionens sparekrav. Men han gik - uden manuskript - til mikrofonen for der var noget, som skulle ud.

»I 2010 underskrev jeg som borgmester og Bent Hansen som regionsformand en aftale - i form af en fælles ansøgning til sundhedsministeriet om at få bygget Grenaa Sundhedshus, så vi ville få en anden og en ny start efter den meget voldsomme lukning af Grenaa Sygehus. Da byggede vi på tillid til, at der skulle skabes et alternativ til det, vi havde haft - og som måske endog kunne gå hen og blive bedre. Som politiker har jeg også i mit liv lavet mange ting, som I sikkert alle synes var i orden. Men én ting har I aldrig kunnet tage mig i - og det er, at jeg har brudt en aftale, som jeg har indgået. Uanset hvor grim den er. Eller hvor god den er. Det er helt afgørende for en politiker, at man kan beholde befolkningens tillid. Og svigter man undervejs, så er straffen at bruge demokratiet. Det budskab skal politikere forstå - og at det får den konsekvens, som vælgerne giver,« sagde Jan Petersen.

Føler sig snydt

Han sagde, at han føler sig snydt i denne sag,

»Ikke bare personligt og på egne vegne, men også på jeres vegne. At man overhovedet ikke respekterer en aftale, tager en dialog og siger rent ud, at der er behov for at ændre noget. jeg har ikke indsigt i de faglige argumenter, men mit budskab til jer skal være, at tilliden til regionen kan genoprettes, hvis forligspartierne laver det her om. Gør de ikke det, så har de ikke slået os ihjel. I må ikke gå herfra og tro, at nu er det ovre. Nej, så er vi lige begyndt på noget, der ikke bare er genopretning, men videreudvikling af et sundhedshus,« sagde Jan Petersen, der herefter bad de tre musikere om at spille og synge - med hele Torvet som kor - sangen ”I kan ikke slå os ihjel” - som Tom Lundén fra Bifrost i sin tid skrev til en plade med Christiania som tema og som iøvrigt havde bidrag fra Djursland Spillemænd med.

»Jeg vil så gerne bidrage til, at den kamp, som andre kæmper på vores vegne, har det håb, at vi ikke bliver slået ihjel. Og hvis regionen træffer en forkert beslutning, så kan den laves om bagefter, men det er så dumt at træffe en forkert beslutning, hvis man ved det på forhånd. Det vil være en stor dumhed, og når man ved, at politikere ikke lever op til aftaler, så har de en opgave i at vise, at troværdigheden og tilliden kan genetableres. Det er ikke os, der skylder. Det er dem,« sagde Jan Petersen.

Personlig beretning

Arrangementet blev rundet af med en personlig beretning fra Poul-Erik Jensen, i Grenaa i mange år kendt som ”brillemanden” og i resten af Danmark som leverandør til musikken under de store håndboldkampe. Onsdag leverede han lyd og anlæg på Torvet - og denne beretning: »For to år siden - nøjagtig den 27. oktober - havde jeg det ikke ret godt om morgenen. Min kone Lena siger til mig, at den er gal, men jeg valgte at lægge mig lidt i den tro, at det ville blive bedre. Men Lena ringede 112. Fire minutter efter holdt ambulancen uden for døren på Bellisvej. To minutter efter kom akutlægebilen. Og de reddede mit liv. Jeg havde fået en blodprop på hjernestammen - ikke lige det bedste sted - men jeg kom akut og hurtigt til Skejby, hvor de stod klar på traumeafdelingen og jeg fik behandling med det samme. Men hvis ikke akutlægebilen og ambulancefolk havde været der, så havde jeg nok ikke stået her i dag. Så bak op om det her,« fortalte en tydeligt rørt Poul-Erik Jensen.