Sorte huller skal lukkes for at gøre det endnu mere attraktivt at benytte cyklen og lade bilen stå
»Der er mange smukke og bugtede småveje, vejstrækninger og naturscenerier i både Norddjurs og Syddjurs.
Det kan man forvisse sig om, hvis man er en flittig cyklist, der jævnligt tester den brune muskel og drøner rundt på de djurslandske veje.
Der er masser af andre sorte huller i Syddjurs fortsat. De skal lukkes for at gøre det endnu mere attraktivt at benytte cyklen og lade bilen stå.
Antallet af cykelstier har heldigvis fået et markant løft i de seneste ti år. Det er fremragende.
Men der er fortsat mange sorte pletter på de større vejstrækninger, hvor det er med livet som indsats, at man tager turen på cykel.
Lige nu kan man glæde sig til, at cykelstien fra Mogenstrupvej (Norddjurs) til Battrupholtvej (Syddjurs) på Hovedvej 16 bliver klar til indvielse inden sommeren 2024. Det er Vejdirektoratets projekt.
Den dobbeltrettede cykelsti, der bliver udkommet, hægter sig på cykelstien fra Ørum til Ramten, og den korte cykelsti fra Kolstrupvej til Djurs Sommerlands hovedindgang.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at få forlænget cykelstien yderligere - fra Djurs Sommerland til Auning, for på det vejstykke skal cyklister køre med tungen lige i munden og meget fokuseret.
Det er stærkt, at man snart kan køre fra Ørum til Ryomgård, t-rt. på cykelsti, når den nye strækning er klar til race.<AS>Men det er endnu bedre, når/hvis der kommer cykelsti helt til Auning.
Herfra kan man fortsætte ad Banestien (i folkemunde Ridestien) til Pindstrup og slutte i Marie Magdalene, før der herfra er cykelsti videre til Ryomgård og Kolind.
Nord-syd projektet fra Korslund i syd til Hovedvej 16 i nord (v. Djurs Sommerland) har været længe undervejs. Alt for længe.
1. etape, omfartsvejen til Djurs Sommerland med tilhørende cykelsti, er gennemført, og i næste måned er etape 2, en forlængelse af cykelstien fra gården Kragelund og til byskiltet Ryomgård 3-4 kilometer længere fremme, fuldført.
Cykelstien har længe været farbar. Når Syddjurs Byråd har vedtaget det kommende års budget, er vi meget klogere på tidsplanen for de tre etaper, der resterer, før Nord-syd forbindelsen er fuldført:
Etape 3: Bypassagen gennem Ryomgård og videre til Thorsager.
Etape 4: Bypassagen gennem Thorsager.
Etape 5: Strækningen fra Thorsager og videre til Kors-lund. Den længste og dyreste af de sidste etaper.
Det bliver til gunst for cyklisterne og trafiksikkerheden, når de tre sidste etaper er fuldført.
Venstre sagde under 1. behandlingen ved gruppeformand Christoffer Pedersen: ”Lad os nu få lavet Nord-syd forbindelsen færdig.”
Det kan man kun give ham ret i. Der er masser af andre sorte huller i Syddjurs fortsat. De skal lukkes for at gøre det endnu mere attraktivt at benytte cyklen og lade bilen stå. Det var fint, da cykelstien fra Hornslet til Rosenholm kunne indvies for nogle år siden, men den må og skal forlænges i begge ender.
Det samme gælder strækningen fra Hvilsager til Ring, og strækningen fra ...
Ønskelisten er meget længere. Læserne kan sikkert bidrage med mange flere forslag.
Kom gerne frem med dem.«