Jakob Ellemann-Jensen trækker sig og forlader politik
Den Aarhus-valgte politiker træder tilbage.
1. august vendte formanden for Venstre Jakob Ellemann-Jensen tilbage efter længere tids stress-sygemelding.
Men i dag har vicestatsministeren valgt at forlade politik.
Det fortæller han på et pressemøde på Christiansborg.
Ellemann-Jensen træder også ud af Folketinget øjeblikkeligt.
»Jeg stopper fuldstændig og endegyldig i dansk politik i dag. Sådan må og skal det være.Jeg melder mig ud af politik, men ikke ud af Venstre,« lød det fra en tydeligt berørt Jakob Ellemann, som har har han været folketingskandidat for Venstre i Århus Syd-kredsen siden 2011.
Jakob Ellemann-Jensen blev formand for Venstre i 2019.
Han er uddannet erhvervsjurist med en cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School. Inden Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til Folketinget, har han haft både en militær og en civil karriere.
Han har været udsendt som kaptajn på mission i Bosnien-Hercegovina som del af Den danske Bataljon.
Stephanie Lose overtager det organisatoriske ansvar i Venstre, og Troels Lund Poulsen overtager Ellemanns poster i regeringen som vicestatsminister og økonomiminister.
Venstre holder årsmøde i november, og her skal der vælges ny formand.