Masseflugt fra Hospice Djursland: Siger op i protest

Otte ud af 26 sygeplejersker på den selvejende institution Hospice Djursland har opsagt deres stillinger pr. 1. december i protest mod ændringer i arbejdsprocedurer.

Det gør de, fordi Hospice Djursland, der omfatter både Hospice Djursland for voksne patienter og Strandbakkehuset for børn, har måttet ændre i procedurerne for at få budgetterne til at hænge sammen.

Det skriver Adresseavisen Syddjurs.

Aftenvagten reduceres fra fire til tre sygeplejersker, to på voksenafdelingen og en på børneafdelingen, der nu skal tilkalde voksenafdelingens sygeplejersker ved behov.

Forskel i behandlingsmetoder skaber faglig usikkerhed og konflikt mellem ledelse og afgående sygeplejersker.

Årsag: Det er ikke de samme behandlingsmetoder, der hersker på begge afdelinger, og derfor kan det i teorien blive pålagt en sygeplejerske på voksenafsnittet at behandle på børneafdelingen. Det er denne faglige usikkerhed, der er stridspunktet mellem ledelsen og de afgående medarbejdere.

En sygeplejerske, der ønsker at forblive anonym, da vedkommende endnu ikke har forladt sin stilling og samtidig skal finde nyt job, har delt sine bekymringer med Lokalavisen. Avisen har nøje overbragt nogle af disse kritikpunkter til bestyrelsesformanden og er bekendt med den snart tidligere medarbejders identitet.

Føler sig kørt over

Den afgående medarbejder kan godt se ræsonen i, at budgetterne skal hænge sammen, men stiller sig kritisk over for den prioritering. Vedkommende mener, at det går ud over den direkte patientpleje, at der skal spares 100 timer om ugen på sygeplejersker, og derfor bliver hospicet ikke fremover drevet under forhold, som vedkommende vil stå på mål for.

Ligeledes mener personen ikke, at medarbejdernes faglighed er inddraget tilstrækkeligt, da ledelsen og bestyrelsen skulle finde besparelsestiltag. Sygeplejerskernes faglighed blev ikke taget i betragtning, mener den afgående ansatte, når der skulle ses på, hvor der kunne spares. Det har efterladt et indtryk af en ledelse og en bestyrelse, der har tromlet tiltaget igennem.

Ligeledes frygter den snart tidligere ansatte, at den højt specialiserede behandling, som mange af de afgående sygeplejersker har været med til at give, reduceres. Hvis der skæres ind til benet, bliver der kun plads til den basale behandling, og ikke det holistiske og psykosociale støtte, som patienter og pårørende er glade for. Derfor er vedkommende også bekymret for fremtiden for Hospice Djursland, selvom det også er dygtige kollegaer, der forbliver på arbejdspladsen.

Den forbandede pligt

Bestyrelsesformand Jørgen Keinicke afviser bekymring og forsikrer om uændret behandlingskvalitet på hospicets to afdelinger efter 1. december. Han forklarer budgetoverskridelser med stigende priser på varme, el og medicin.

Samtidig beklager han, at otte dygtige medarbejdere forlader hospicet på grund af ændringer i vagtstrukturen.

»Som bestyrelsesformand har jeg én forbandet pligt, og det er at træffe en beslutning. Jeg er nødt til at aftale med min ledelse, hvordan det udføres og klæde dem ordentlig på. Medarbejderne har været bekymrede for at varetage den faglige behandling, der skal til på børnehospice. Men der er fortsat en fuldt uddannet børnesygeplejerske på om natten på børnehospice, og det er stadig den sygeplejerske, der har ansvaret den pågældende aften,« siger han og fortsætter:

»Jeg er rigtig, rigtig ked af, at der er otte, der har sagt, at det tør de ikke være med til og så siger op. Det er ekstremt dygtige sygeplejersker, så der går en masse viden ud. Men jeg er også ked af, at de otte ikke har givet det en chance.«

Folk hældes ikke ud

Bestyrelse og ledelse er i gang med et nyt ansættelsesforløb. Indtil nu er seks sygeplejersker blevet ansat, og yderligere samtaler er planlagt. Formanden forventer fuld bemanding igen pr. 1. februar.

»For at sikre kvaliteten har vi bedt Region Midt om midlertidig lukning for indtaget på fem stuer frem til 1. februar. Dette giver os tid til at løse opgaver og integrere nye medarbejdere. Vi må afvise nogle i øjeblikket, men ingen bliver tvunget ud af sengene. Værste scenario er længere ventetid, ikke manglende kvalitet,« understreger Jørgen Keinicke.

Et af kritikpunkterne i forhold til det nye tiltag er mangelfuld kommunikation fra ledelse og bestyrelse. Hvordan forholder du dig til det?

»Jeg synes, vi har kommunikeret meget. Vi har en god dialog mellem bestyrelse og ledelse, og så er det mig og bestyrelsen, der træffer beslutningen, og ledelsen, der skal implementere det sammen med medarbejderne. Men der er forskel på at have en kommunikation og så at kunne ændre på de tiltag, vi foreslår. De penge, vi skal bespare på budgettet for at overholde det, det er primært lønkroner. Det er der nogle, der har en stærk holdning til, men vi har ydmygt været inde at sige, at her er en løsning, der kan skabe en synergieffekt uden at gå på kompromis med kvaliteten.«

Kan I stadig levere en holistisk behandling med færre mandetimer – sådan noget som psykosocial støtte, hvor pårørende får en samtale med en sygeplejerske?

»Selvfølgelig vil det fortsætte. Det, vi taler om, er fire nattevagter, der nedsættes til tre. Det har så den betydning, at man som uddannet voksensygeplejerske kan skulle ud og hjælpe de børneuddannede. Den usikkerhed i fagligheden har jeg dyb respekt for – jeg forstår det sagtens. Vi prøver at skabe en psykologisk tryghed i sygeplejerskegruppen igen, men det er klart, den er ude at gynge, når der er otte, der siger op.«

Der sidder fire i ledelsen – var det ikke et sted, man kunne spare?

»Vi har en køkkenleder og en mellemleder på henholdsvis børne- og voksenhospice, og så har vi en hospiceleder. Vi har diskuteret, om vi skulle have en anden struktur, men vi kan konstatere, at denne er effektiv, og vi tror ikke, vi kan drive et hospice med færre ledere.«

Medarbejdere har berettet om ikke at føle sig hørt. Hvilket fagligt grundlag har I truffet beslutningen på?

»Vi har talt med de tilknyttede læger til de to huse og hørt, hvad de mener, er inden for rammerne og fagligt forsvarligt. Og så har vi løbende haft personalemøder med sygeplejerskerne.«

Har I henvendt jer til regionen for at få hjælp til at dække budgettet ind?

»Ja, vi har forsøgt at få flere møder, men vi er nødt til at forholde os til de grundvilkår, de stikker ud. Regionen har ingen penge, så jeg har tidligere lidt kækt sagt, at vi skal være glade for, vi i det mindste ikke får skåret i budgettet.«

Hvordan ser du så på fremtiden for Hospice Djursland ud fra den her masseopsigelse?

»Jeg er meget positiv over for fremtiden. Jeg ser stadig et voksenhospice med 15 pladser og et børnehospice med fire pladser. Nu skal vi se, hvordan det kommer til at køre, men jeg ser to velfungerende institutioner, der kan tilbyde det, de er sat i verden for,« slutter Jørgen Reinicke.