Fortsæt til indhold

Grenaa og Syddjurs Gymnasium beholder tilskud - politisk flertal bøjer nakken

Elevrødder fra landets såkaldte udkantsgymnasier, herunder Syddjurs Gymnasium og Grenaa Gymnasium, vandt første runde i hårdt slag mod besparelser mod Christiansborg.

Politik

Elevrådsforpersonerne på Syddjurs Gymnasium og Grenaa Gymnasium har kastet sig ind i en kamp for at bevare deres skolers økonomiske grundlag.

Det er sket sammen med kolleger fra andre såkaldte udkantsgymnasier.

Den netop indgåede finanslovsaftale bringer en midlertidig forlængelse af tilskuddet på årlige 500.000 kroner til udkantsgymnasierne, og det er resultatet af en aggressiv kampagne, hvor 22 elevrådsforpersoner sendte et åbent brev til regeringen.

Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, udtaler: »Vi er rigtig glade for, at tilskuddet nu bliver forlænget. Kvaliteten af ens uddannelse må aldrig afhænge af, hvor man bor. Det er vi glade for, at regeringen og partierne bag finansloven kunne blive enige om.«

Nuværende model en skævert

Selvom den midlertidige forlængelse af tilskuddet forhindrer umiddelbare besparelser, erkender både elever og skoleledelse, at det underliggende system er skævt. Arbejdet for at finde en permanent løsning på gymnasiernes finansieringsproblemer begynder nu.

DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) foreslår en ny model, hvor gymnasierne får tilskud per klasse i stedet for per elev. Dette skal udligne den nuværende skævhed, hvor gymnasier med fulde klasser modtager markant flere penge end dem med færre elever.