Fortsæt til indhold

Borgerne kan melde ud om selvtræning

Frem til nytår kan man fortælle forvaltning og politikere i Norddjurs om muligheden for at træne selv på plejecentre skal genoptages.

Politik

Som om, at det ikke er nok, at jul og nytår nærmer sig med raske skridt, så har politikerne i Voksen og Plejeudvalget i Norddjurs Kommune, at 1. januar er fristen for at blande sig i debatten om selvtræning på kommunens plejecentre.

Det medførte en storm af protester og underskrifter fra brugerne, da kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde i august, at selvtræning ikke længere skal være et kommunalt tilbud. Nu er beslutningen om lukning af selvtræning er ved at blive udmøntet, og brugerne har fået at vide, at tilbuddet ophører ved udgangen af 2023, så der er mulighed for at selvtræne i kommunens træningslokaler frem til nytårsaften.

Det var det snævrest mulige flertal - 14-13 i en af de få afstemninger, som i denne valgperiode har afgjort en sag på et kommunalbestyrelsesmøde i blåt favør - som besluttede at stoppe ordningen, som 400 borgere benytter sig af som mulighed for at holde kroppen i gang på et plejecenter. Der er tale om pensionister og efterlønnere, der er i genoptræningsforløb i kommunalt regi i træningsområder på plejecentre.

Socialdemokraten Karoline Bergkvist Søgaard havde på vegne af partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne anmodet om, at sagen blev optagets i Kommunalbestyrelsen på mødet 10. oktober. På mødet besluttede kommunalbestyrelsen, at sagen skal ”sendes til belysning i forvaltningen med udgangspunkt i det indkomne forslag,og derefter behandling i Voksen- og Plejeudvalget”.

Notat fra forvaltningen

Forvaltningen har i et notat belyst, hvordan kommunale træningslokaler i dag anvendes, med en præcisering af hvorfor sundhed og motion er godt for ældre borgere, en oversigt over eksisterende tilbud i kommunen og besvarelse på de indkomne spørgsmål fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

For at få flere vinkler på sagen, foreslog forvaltningen, at sagen sendes til åben høring, således at det er muligt for alle interesserede parter at tilkendegive deres perspektiver på, hvorvidt selvtræning skal være et kommunalt tilbud eller udelukkende foregå i privat/forenings regi.

Borgmester Kasper Bjerregaard, (V), har forklaret, at i denne sag er, at Norddjurs Kommune ikke må lade det nuværende motionstilbud fortsætte.

»Man må ikke afgrænse den målgruppe, som kan bruge tilbuddet. Derfor har forvaltningen til Voksen og Plejeudvalget lavet en indstilling, som siger, at alle over 67 år i kommunen kan bruge tilbuddet. Så er man inden for lovgivningen. Men det vil får den konsekvens, at 40 af de nuværende brugere vil ryge ud af ordningen, fordi de ikke er 67 år,« lyder hans forklaring.

På den baggrund besluttede et flertal i udvalget helt at stoppe ordningen - og udvalgsmedlem Jytte Schmidt, (SF), benyttede sig af sin ret til at få den afgørelse prøvet i kommunalbestyrelsen, hvor det med 14 stemmer for og 13 imod blev besluttet at følge flertallet i udvalget.