Dengang dronning Margrethe og prins Henrik besøgte Syddjurs i 2015 - og 'Historieløse kræmmersjæle' meldte sig på banen

Dronning Margrethe skrev endnu et kapitel til Danmarkshistorien, da hun nytårsaften annoncerede sin afgang til 14. januar 2024. 52 år efter, at hun afløste sin far, Kong Frederik d. 9.

Det var i en bidende kold januar måned, at daværende statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg Slot formelt udråbte dronning Margrethe til at tage over.

I samme uge døde også politiske personligheder som Aksel Larsen og Bodil Koch.

Da dronning Margrethe og prins Henrik besøgte Syddjurs 1. september 2015 var det et tema, om de nu også var okay at spendere skattekroner på besøget.

Det fik Adresseavisen Syddjurs til at skrive følgende kommentar under overskriften ’Historieløse kræmmersjæle’

»God tradition eller levn fra fortiden? Dronning eller præsident?

Spørgsmål, der jævnligt bliver stillet, når kongehuset skal debatteres - og også bliver det lige nu i Syddjurs i forbindelse med regentbesøget tirsdag 1. september 2015.

To byrådsmedlemmer har meldt pas. De vil ikke være med. De 25 øvrige vil gerne være med, men for fleres vedkommende sikkert sådan: “Hvorfor dog ikke?”

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen følger konsekvent partilinjen, der ikke levner plads til et kongehus.

SFs Jens Rasmussen synes - uden at være republikaner - at i omegnen af en million er for meget at brænde af på en enkelt dag, mens byrådet lige nu sidder og filer næste års budget til.

Andre byrådsmedlemmer og borgere mener, at kongehuset er godt nok, når det kaster lys over kommunen og bringer den i overskrifterne en enkelt dag på de landsdækkende medier. Bvadr I kræmmersjæle, så hellere ægte republikanere, der mener, at Kongehuset er en anakronisme - basta.

Kongehusets værdi kan og skal ikke gøres op i penge.

Det er således ikke fra kontoen for støtte til erhverv og turisme, at Syddjurs Kommune skal finde pengene til besøget, selv om Lokalavisen har en begrundet mistanke om, at det er sådan, at direktionen og ledende politikere anskuer segentbesøget.

Kongehuset og Danmarks historie spiller sammen på godt og ondt. Med dronning Margrethes indtog i 1972 fik landet en begavet og vidende regent, som har formået at udvikle institutionen og fastholde en opbakning på over 80 procent af danskernes støtte til Kongehuset.

Kongehuset er en af de få institutioner, vi har tilbage i det danske samfund, som formår at samle hovedparten af danskerne i en tid, der har ændret sig med stor hast, siden dronningen blev udråbt til hvervet af daværende statsminister Jens Otto Krag på Christiansborg Slotsplads.

Kongehuset (over-) ever ved sin ophøjethed. Det er selve institutionens opgave at kere om denne værdighed.
Dronningen er en upolitisk figur i det politiske spil, som hun fortsat i henhold til Grundloven er en del af. Og det er af stor værdi, at Danmark har et upolitisk statsoverhoved. Alternativet, en præsident med en fortid i partipolitik, vil aldrig på samme måde kunne samle nationen.

Derfor handler regentbesøget ikke om kroner og øre og mere junk fra samme skuffe, men udelukkende om lokalt at vise opbakning til institutionen kongehuset.«