Bente Nordbek - et stort menneske - er død: »Hun var altid hudærlig«
Leif Lahn (S) mindes kærligt Bente Nordbek, en engageret partifælle og dygtig formand for Djurskredsen, der døde 7. marts 2024 efter længere tids sygdom.
Den lokale MF’er, Leif Lahn (S), skriver mindeord over partifællen Bente Nordbek (21. januar 1953 - 7. marts 2024), Grenaa, som i en årrække var engageret i det lokale partiarbejde og senest var formand for Socialdemokratiet i Djurskredsen, før sygdom tvang Bente Nordbek til at stoppe.
Leif Lahn skriver:
»Det var med en stor sorg og en kæmpe medfølelse for Bente Nordbeks familie, da jeg blev meddelt om hendes alt for tidlige død.
Bente var på alle måder et stort menneske, som var elsket af mange. Hendes familie, mand, to drenge og børnebørn betød alt for hende, og det lagde hun aldrig skjul på.
Selvom vi havde travlt under en valgkamp, havde hun altid tid til familien, og det har jeg en kæmpe respekt for.
Jeg lærte Bente at kende gennem partiarbejdet i Socialdemokratiet. Her mødte jeg en person som altid var glad, imødekommende overfor alle mennesker og en som man aldrig gik forgæves til.
Hun var altid hudærlig i forhold til sine holdninger, og de ting hun blev spurgt om, og derfor meget nem og skøn at være sammen med. Derfor var hun heller ikke medlem i lang tid, før hun blev meget aktiv i partiforeningen og senere kredsformand for Djurskredsen.
Som folketingsmedlem i Kredsen er det formanden man arbejder tættest med, og derfor blev jeg utrolig glad, da Bente blev formand for kredsen, og senere min valgchef.
Hun var utrolig flittig, brugte lige så mange timer i valgkampen, som jeg selv gjorde og var 100 procent driftssikker. Jeg har altid vidst, at hun havde en sikker hånd på rattet, og at hun var vellidt i hele kredsen, og alle kunne lide at arbejde sammen med hende.
Det gjorde, at jeg var helt rolig og kunne bruge alle mine kræfter på min valgkamp. Man kan ikke få en bedre formand og en så god hjælp i en valgkamp, og det skylder jeg og partiet hende en stor tak for.
Jeg fik en god ven, en som kunne lytte og give gode råd, og en jeg altid kunne stole på. Jeg vil virkelig savne Bente, men mine tanker i denne svære tid vil altid gå til hendes familie, da jeg ved hvor meget de betød for hende.
Æret være hendes minde.«