Storken på vej til Kolind?
Kolind skaber hjem til storke: To storkereder rejst af engagerede lokale kræfter med Henrik 'HN' Nielsen som mastermind i regi af distriktsrådet.
Kolind er blevet to meget fine storkereder rigere, og nu er håbet selvfølgelig, at byen ved sundet bliver et eldorado for storke.
Initiativtageren er Henrik ’HN’ Nielsen i regi af Kolind & Omegns Distriktsråd.
Han præsenterede med stort engagement planerne forleden på årsmødet i distriktsrådet.
Her fortalte Henrik ’HN’ Nielsen, at han havde indhentet viden og inspiration fra Hans Skov, som er Danmarks ubestridte storkeekspert.
»Hans Skov har bl.a. kunnet fortælle, hvor og hvordan vi skulle indrette de to storkereder,« siger Henrik ’HN’ Nielsen.
De to placeringer er valgt med omhu. Der er tænkt på, at der skal være rigeligt med føde til storken.
10 meters højde
Det er vigtigt at placere storkereden i nærheden af bebyggelse. Storkereder, der står isoleret langt væk fra bygninger, bliver sjældent beboet, da storken søger menneskelig beskyttelse mod rovdyr som havørnen. Storke er knyttet til menneskelig aktivitet, og derfor foretrækker de at bo tæt på mennesker.
Tidligere blev storkereder ofte placeret på hustage, men undersøgelser viser, at storkene nu foretrækker reder på pæle og skorstene, da tagreder kan være sårbare over for rovdyr som måren.
Når man vælger placeringen af storkereden, er det vigtigt at sikre, at den er i en passende højde. Reder i 9-10 meters højde er ideelle for storkene, men reder kan også være placeret højere oppe, især hvis det er på høje skorstene.
Endelig er det vigtigt at vælge et sted med gode indflyvningsmuligheder. Der bør ikke være høje træer i nærheden af reden, da de kan spærre for indflyvningen. Der bør heller ikke være buske lige under reden, da storken gerne vil have et klart udsyn og kunne se, hvor lydene under reden kommer fra.
Det frivillige initiativ
De to storkereder i Kolind er placeret i hver sin ende af byen.
Den ene på et areal ved Enggården i den sydlige del af Kolind i bunden af udstykningen Enggårdsbakken.
Landskabet omkring Enggårdsbakken er et afvekslende, bølget terræn tæt på Mårup Å.
Den anden i den nordlige del på en plet i Gammel Kolind med udsigt til Kolindsund.
Det frivillige initiativ har været helt afgørende for, at storkerederne nu står der, fortæller Henrik ’HN’ Nielsen.
»Det har været fantastisk, hvordan en række mennesker har været villige til at bidrage på den ene eller anden måde. Det har gjort det muligt, at vi er kommet så hurtigt i mål.«
Nu håber han og andre Kolind borgere, at der kan komme amoriner i forårsluften, så et eller flere storkepar vil finde til Kolind for at yngle.