DJØF'erne smelter bort - fra kold administration til varm service
Ved at reducere omkostningerne til administration ligger Syddjurs Kommune nu under gennemsnittet for landets kommuner, når det kommer til administrative udgifter.
I de seneste år har Syddjurs Kommune arbejdet hårdt på at skære ned på sine administrative udgifter. Resultatet er, at kommunen i 2023 har formået at holde sine administrative omkostninger per borger under landsgennemsnittet.
En nøgletalsanalyse viser, at Syddjurs Kommune bruger omkring 14,2 millioner kroner mindre end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Det er et resultat af en målrettet indsats for at reducere de administrative udgifter.
Kommunaldirektør Rasmus Møller præsenterede disse tal med stolthed på onsdagens borgermøde i Kolind+, hvor godt 100 borgere var mødt op for at høre om næste års kommunale budget.
På storskærmen viste han en graf, der tydeliggør, hvordan Syddjurs tidligere havde meget højere administrationsudgifter per borger, men nu ligger væsentligt under gennemsnittet.
Den stiplede linje på grafen repræsenterer udviklingen i udgifterne for samtlige landets 98 kommuner, mens den røde linje viser udviklingen i kommuner med en økonomi på niveau med Syddjurs.
Har været flittige
»Vi har været utroligt flittige i vores arbejde med at skære ned på omkostningerne, både i den centrale administration og i administrationen ude på institutioner som skoler og plejehjem,« forklarede Rasmus Møller.
Han understregede, at de store besparelser allerede er høstet, og der ikke længere er et stort potentiale for at reducere antallet af ”kolde hænder” yderligere.
Denne udtalelse kan tolkes som en klar besked til de kritikere, der ofte foreslår at skære i administrationen for at frigøre midler til velfærdsydelser.
Rasmus Møller understregede, at opgaven nu er at opretholde en effektiv drift, hvor nødvendige administrative opgaver stadig bliver løst uden at gå på kompromis med kvaliteten af den service, som borgerne forventer.
Hvad betyder det?
Fokuset på at reducere administrative omkostninger er en del af en større strategi for at frigøre penge til andre vigtige områder.
Pengene, der spares på administration, bliver i stedet brugt på at styrke velfærdsydelser som skoler, pleje og sociale indsatser.
For borgere i Syddjurs betyder det, at kommunen nu kan bruge flere ressourcer på direkte serviceydelser, mens den administrative byrde bliver mindre.
Kommentarer på Adresseavisens Facebook-platform:
Ja,gu ve hvem der får de penge.???
De kan jo spare meget mere hvis de stoppede med at bruge adskillige fuldtidsansatte til at prøve at lovliggøre Grobund.
Så var der sparet mange millioner.
Stig Vilstrup den påstand ville jeg da frygtelig gerne se dokumenteret - men tænker ikke det er muligt?
Kurt Overgaard-Andersen prøv at få aktindsigt i det , hvis de vil udlevere det .
Stig Vilstrup det vil altså sige at DIN påstand er aldeles udokumenteret? Hm…
Stig Vilstrup nej, jeg et ikke grobonde, undrer mig bare over hvordan, og hvorfor du kommer med sådanne totalt udokumenterede påstande? Fra “pålidelig kilde”? Hvis ikke det kan dokumenteres, eller vedkommende vil “stå ved” udtalelsen, så er det jo på ingen måde en pålidelig kilde! Så er troværdigheden jo bare på højde med Trumps fake news som han opfinder løbende og efter behov.
Måske biologerne på kommunen skulle sættes under administration, de sprøjter hegn ud til private, og landmænd, der er live givet 94.000 kr til 8 hektar i Vistoft, biologerne tjekker slet ikke om marken er beregnet til dyr, de 8 hektar er fyldt af giftige Engbrandbæger.
I Femmøller blev der indhegnet for 80.000 kr nu viser det sig at det var ulovligt, pengene er spildt men hegnet står der stadig, men solcellerne til indhegninger er fjernet.
Iflg aktindsigten jeg har modtaget så er det vildt de penge der bruges på hegn.
Jeg af afventer lige nu aktindsigt i et kæmpe hegn ved Fuglsø. Som også i første omgang var sat forkert op og for tæt på vandlinjen så hegnet er skyllet omkuld.
Ydermere tvinger kommunen landmændene til at bryde dyrevelfærdsloven, ved at sige at dyrene ikke må fodres, eller få en læskur som er lovkrav.