Fortsæt til indhold

Magtkamp afgjort: Veteranen vandt knusende sikkert over opkomlingen

Else Søjmark sejrede sikkert ved mandagens afstemning i Rønde Idrætscenter og får en topplacering til valget til regionsrådet.

Politik

69-43.

Karoline Bergkvist Søgaard måtte se sig besejret i første omgang, men har ikke opgivet ævred af den grund. Pressefoto

Sådan lød cifrene til fordel for det nuværende regionsrådsmedlem, Else Søjmark, da Socialdemokratiet mandag aften afgjorde bråvallaslaget om toppositionen på Djursland til efterårets valg til regionsrådet.

Det fortæller Socialdemokratiets formand i Syddjurs, Jan Bruno Jensen, over telefonen til Din Avis Syddjurs.

Pressen var forment adgang til opstillingsmødet, der blev afviklet som en del af generalforsamlingen i Djurskredsen.

Stærke kræfter som som Lars Møller, Jan Petersen, Niels Erik Iversen og Leif Lahn Jensen i den historisk stærke partiforening i Grenaa havde hentet nuværende medlem af kommunalbestyrelsen, Karoline Bergkvist Søgaard, ind som modkandidat.

Kvartetten og flere med dem havde mistet tilliden til det nuværende regionsrådsmedlem, fordi hun undlod at stemme imod nedskæringer i akutberedskabet og behandlingsmuligheder på Grenaa Sundhedshus ved seneste budgetrunde i regionsrådet.

Men kvartettens og andres anstrengelser bar altså ikke frugt.

Man havde gjort regning ud at medtænke, at Syddjurs ikke stillede med deres egen kandidat og i stedet pegede på Søjmark.

Else Søjmark får plads nummer fire på Socialdemokratiets liste, Karoline Bergkvist Søgaard nummer 26, hvis sidstnævnte vælger at stille op?

Kampen om toppositionen har skabt dybe skel i partiet, og de hele 112 fremmødte stemmer viser, hvor meget konflikten har fyldt på gulvplan.