Valgkamp på skinner: Viceborgmester venter på tog, der aldrig kommer

Det er ikke alle kandidater til kommunalvalget 18. november, der fører valgkamp på traditionel vis. En af dem, der helst gør det anderledes, er 1. viceborgmester Frank W. Damgaard, af mange kun kendt under sit alias Frank Megabody og som den festlige og altid smilende konferencier på Sølund Musik-Festival.

Derfor var det kun med et lettere løftet øjenbryn at Din Avis’ journalist indvilligede i at møde Frank ved den nedlagte Stilling Station.

Her – iført en ganske særegen udgave af en hawaiiskjorte – står han småfrysende klar med rundstykker i den ene hånd og en kaffekande i den anden, klar til at tage imod de rejsende, der ankommer med toget.

Der er bare den hage ved det, at selvom et flertal på Christiansborg tilbage i 2017 lovede at genindføre et trinbræt i Stilling, så bliver toget ved med at køre forbi.

Så hvad laver Frank der?

»Jeg venter på et tog. Det er jo en banegård, og jeg kan se hvordan mine politiske kollegaer valfarter til alle mulige steder, hvor toget stopper, og overfalder folk med rundstykker og kaffe. Det ville jeg også gøre her i Stilling, for toget skulle jo stoppe her fra 2022. Det besluttede man i 2018, men toget stoppede ikke i 2022. Nu er det blevet 2025, og der var jo noget om, at åbningen af trinbrættet blev udskudt til i år, men det stopper stadig ikke. Jeg forstår ikke, hvad det er for noget. Nu ender det jo med, at jeg må drikke kaffen og spise mine rundstykker selv. Vil du forresten have et?«

Mens vi sætter kaffe og rundstykker til livs, taler vi lidt om, hvordan Frank endte i byrådet.

»Det er nok fordi jeg havde det med at være en brokkerøv. Så en dag i 2009, hvor jeg stod i Brugsen, spurgte Jørgen Gaarde – der var borgmester fra 2010 til 2019 – mig, om jeg ikke havde lyst til at hjælpe ham med at blive borgmester. Jeg tænkte meget over, om jeg nu også var socialdemokrat. Jeg bryder mig ikke rigtig om at blive presset ned i nogen kasser. Livet er spraglet og nuanceret.«

Alligevel endte Frank med at stille op, og til sin overraskelse blev han valgt ind.

»Alt det, jeg havde kritiseret og peget fingre af, det måtte jeg tage i mig igen. Alle mine fordomme om byrådet, politikerne og hvordan kommunen fungerede. Nu lærte jeg, hvordan virkeligheden faktisk så ud. Det var meget sundt.«

Nu er det femte gang, Frank stiller op.

»Jeg har været en del af gamet i 16 år. Det havde jeg aldrig troet. Byrådsarbejdet giver mig rigtig meget, men det er også utrolig tidskrævende.«

Selvom bølgerne indimellem kan gå højt i byrådssalen, understreger han, at respekten for hinanden er stor.

»Politik er et spørgsmål om at lytte og være åben for andres holdninger. Det er kompromiets kunst. For mig er det meget inspirerende.«

Frank er kendt som den bedste krammer blandt det nuværende byråds 29 kandidater. Det skyldes helt sikkert hans store hjerte, som også er grunden til, at han igen-igen ender i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

»Denne gang får jeg virkelig kamp til stregen. Der er mange dygtige kandidater i feltet.«