Borgmester skriver om svær situation: »Det bringer mange følelser i spil«
Socialområdet i Aarhus er i knæ, men udsættes ikke desto mindre for sparekniven. Her prøver Aarhus' borgmester at forklare, hvorfor situationen er, som den er.
Aarhus Kommune har netop sendt en omstillingsplan i høring med store besparelser og lukning af flere sociale indsatser.
Omstillingsplanen skal, som det hedder sig, bringe socialområdet tættere på økonomisk balance på kort sigt, og magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse foreslår blandt andet at lukke syv initiativer, de fleste i Børnecentret i Aarhus.
Reaktionerne har været mange og ophidsede, og fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus Kommune, Jannie Kejser, siger, at hun aldrig har set noget lignende i sine 20 år i Aarhus Kommune.
»De forebyggende indsatser, som man ikke længere skal tilbyde i forhold til loven, dem skærer man væk. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er jo netop de indsatser, der forhindrer problemerne i at vokse sig store og koste endnu mere på sigt,« siger hun.
Aarhus borgmester Anders Winnerskjold prøver i et nyt Facebookopslag at forklare, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre en besparelse på omkring 340 millioner kroner.
Flere aarhusianere end før har brug for hjælp, og for mange af dem gælder det, skriver borgmesteren, at Aarhus Kommune har pligt til at hjælpe, ellers bryder kommunen loven. Det har skabt en situation, hvor det økonomiske forbrug overgår langt budgettet, lyder det.
»På den anden side er vi underlagt en årlig, statslig grænse for, hvor meget kommunerne må bruge til fx skoler, ældrepleje og hjælp til udsatte borgere. En kommune kan ikke bare øge servicen, uden at der er plads inden for den samlede ramme. Så bliver vi økonomisk straffet. For at skære det ud i pap: Vi kan ikke bare bruge pengene – selv om vi havde dem,« skriver Anders Winnerskjold.
Resultat af miseren er, at politikerne i Aarhus Byråd nu må se på, hvad vi kan omstille, tilpasse og spare på socialområdet. Anders Winnerskjold understreger, at ingen ønsker situationen.
»Det kan være meget svært for nogen ikke længere at få det samme tilbud som før. Det bringer mange følelser i spil hos mange, det er helt forståeligt – og det gør indtryk,« skriver han.