Fortsæt til indhold

To nabokommuner – to vidt forskellige prioriteringer af ældreplejen?

Norddjurs har i 2026 det laveste antal ældre pr. SOSU-ansat i Østjylland og ligger dermed under landsgennemsnittet, ifølge tal fra FOA. Situationen er lige modsat i Syddjurs.

Politik

Nye tal fra FOA afslører en markant forskel mellem Norddjurs og Syddjurs, når det gælder bemandingen i den kommunale ældrepleje.

De to nabokommuner står med vidt forskellige forudsætninger for at leve op til ældrelovens krav om nærvær, kvalitet og værdig omsorg.

  • Norddjurs har i 2026 færrest ældre pr. SOSU-ansat i hele Østjylland– 13,4 ældre pr. ansat (12,1 i 2016)
  • Syddjurs er blandt de pressede kommuner– 17,4 ældre pr. ansat (15,4 i 2016)

Til sammenligning er landsgennemsnittet 15,0 ældre pr. SOSU-ansat.

Spørgsmål om politisk vilje

FOA peger på i en kommentar til tallene, at forskellene mellem kommunerne i høj grad handler om prioriteringer:

»Der kan være mange forklaringer på tallene, men den grundlæggende årsag er desværre, at kommunerne ikke bruger de nødvendige midler. Hvis ældreområdet skal følge med det stigende antal ældre, skal der også investeres i flere medarbejdere. Ellers bliver det de ældre og de ansatte, der betaler prisen,« udtaler Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Din Avis har fremsendt tallene til kommentering til Sundheds- og ældreudvalget i Syddjurs, som har Venstres Jørgen Ivar Mikkelsen som formand.

Se video: