For et år siden kom sønnen slet ikke i skole. Nu vil kommunen lukke det tilbud, der fik ham tilbage: »Det gør ondt helt ind i knoglemarven«

Hver morgen bliver Kasper Muncks syvårige søn hentet af en ABA-træner og fulgt i skole. På Kragelundskolen undervises drengen, der er diagnosticeret med autisme, ikke altid sammen med resten af sin 2. klasse, men i perioder i et tilstødende lokale, hvor ABA-træneren står for indlæringen, og skiftende klassekammerater deltager. Drengen har et særligt talent for matematik, glæder sig til skoledagen og har ofte legeaftaler.

For et år siden kom han slet ikke i skole.

Den enorme omvæltning for ikke blot drengen, men hele familien Munck, har været livsændrende. Derfor rammer det dem som en bombe, at Aarhus Kommune nu vil udfase det såkaldte ABA-tilbud og den trygge støtte, som drengen i dag har i sin hverdag.

»Det gør ondt helt ind i knoglemarven, hvis det her tilbud forsvinder. Det her er inklusion, som inklusion bør være. Hvis vi ikke havde haft det, så havde han nok siddet derovre endnu,« siger Kasper Munck og peger på en sofa i stuen, hvor sønnen gennem flere måneder tilbragte størstedelen af sin dag.

»Han var ikke i skole. Han kunne ingenting. Han var helt bleg, spiste ikke rigtig noget. Han crashede, blev sur, råbte og skreg, og energien var væk. Det var rigtig hårdt, og det slog os næsten helt ud som familie,« fortæller Kasper Munck.

Ideen om at udfase ABA-tilbuddet kommer i forlængelse af et budgetforslag fra SF og Liberal Alliance under overskriften ’Tidlig forebyggelse og styrket trivsel for børn og unge’. Heri beder politikerne om en vurdering af effekten af ABA-tilbuddet, der er et særligt tilbud til normalt begavede børn, der er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser.

Til trods for at kommunen skriver, at børnene generelt trives i tilbuddet, anbefaler forvaltningen at udfase tilbuddet, da »målsætningerne ikke er opfyldt«, og »udgifterne overstiger sammenlignelige tilbud«.

De beregninger, der ligger til grund for den konklusion, sætter Kasper Munck dog store spørgsmålstegn ved.

»Det er uoplyst. Et stykke makværk. Enten er det sjusk eller et bevidst forsøg på at lukke et for vores familie livsændrende tilbud. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst,« siger Kasper Munck.

SFO med og ikke med

I beregningerne skriver kommunen, at ABA-tilbuddet koster 663.000 kroner pr. barn årligt, mens specialskole koster 314.000 kr.

Men i et internt notat fra Børn og Unge, afdelingen for Pædagogik, Organisation og Sundhed, fra januar fremgår det, at kommunen beregner den årlige udgift til ABA-tilbuddet til 423.000 kr., mens specialskoletilbud koster 310.000 kr. »samt eventuelle udgifter til befordring«.

»Vi forstår ikke, hvor de 663.000 kr. pludselig kommer fra. Det tyder på, at man har medregnet SFO, men man sammenligner med tal for specialskole, hvor SFO ikke er med. Det er helt galt. Og det er derfor, vi føler os nødsaget til at råbe op. Det her skal genberegnes, så byrådet tager en beslutning på et oplyst grundlag. Lige nu foregår det bag lukkede døre, og vi føler os magtesløse,« siger Kasper Munck.

Redaktionen har talt med flere andre familier, der ligeledes er dybt bekymrede og undrer sig over, hvordan kommunen kommer frem til konklusionen om at lukke tilbuddet.

»Vi havde tidligere en datter, der krøllede sig sammen under bordet, nu kan hun stå foran 75 elever og indgå på lige fod i klassen. Hvis man lukker det her tilbud, så ødelægger man muligheden for de børn, som har potentialet til at indgå i klassefællesskabet på helt normal vis,« siger Brian Dybvad-Klitskov, hvis 11-årige datter har været i ABA-tilbuddet i cirka tre år.

Ifølge Dybvad-Klitskov-familien kommer ABA-tilbuddet hele klassen til gode, og det, mener de ikke, fremgår af kommunens beregninger.

»Vi mener, at der er mange afledte effekter, som man glemmer at tage med i beregningerne. En ABA-træner i klassen kommer jo i realiteten hele klassen til gode. Det skriger til himlen, at man kun sidder og kigger på enkelte kasser for at spare penge, og glemmer at se på helheden,« lyder det fra Brian Dybvad-Klitskov.

Det fremgår også af kommunens interne notat, at »fraværsopgørelserne understøtter billedet af trivsel ved at vise, at børnene har et lavere fravær end gennemsnittet for øvrige elever.«

Notatet nævner derudover, at fire skoler har deltaget i en evaluering af ABA, og at skolerne samstemmende fremhævede, at de tilførte kompetencer kommer alle børn på årgangen til gode.

Flertal dropper tilbud

I anbefalingen om at udfase ABA-tilbuddet lægger kommunen vægt på, at »de fleste børn udgår af ABA tidligt (58 procent)«.

For Kasper Munck at se er tallene dog ikke så enkle.

»Det er 26 børn, der er udgået. Heraf er otte børn begyndt i en specialklasse, som er et langt mindre specialiseret tilbud, og to er begyndt på en efterskole, som må siges at være en succeshistorie,« siger Kasper Munck og fortsætter:

»Det hører også med til historien, at ud af de 45 børn, som er blevet bevilliget et ABA-tilbud, så er det blot tre, der er visiteret til forløbet allerede i dagtilbuddet. Blot tre. Og man pointerer jo netop, hvor vigtigt det er med en tidlig indsats.«

Kasper Munck ønsker sig en langt mere grundig belysning af, hvordan ABA-tilbuddet virker. Han forstår heller ikke, at de positive tilkendegivelser fra forældre, kommunens egne fagpersoner og de involverede skoler er udeladt.

»Det har man elegant - eller uelegant - navigeret uden om. Jeg synes, det bærer præg af, at man vil nå frem til en bestemt konklusion. At lukke tilbuddet.«

Kommunen forventer at spare 5,5 millioner kroner ved at udfase tilbuddet, og forvaltningen henviser til, at der findes alternative indsatser for de berørte børn.

Et kæmpe svigt

Kasper Munck frygter, hvad konsekvensen kan blive for hans dreng.

»Det er lykkedes vores søn at blive inkluderet i det lokale klassemiljø. Når man ved, hvor svær en flytning er for særligt børn med autismespektrumforstyrrelser, så kan vi kun se det som et kæmpe svigt af vores søn, hvis tilbuddet lukker. Vi føles os dybt, dybt krænket over den her måde, kommunen agerer på. Vi burde bruge os vores energi på vores families trivsel, i stedet skal vi rode med det her, tale med journalister og forsøge at råbe op. Det er grotesk og næsten ikke til at bære.«

Kasper Munck har et job, hvor han også har kunnet arbejde om aftenen, men hans kone, der er læge, har været nødt til at tage ubetalt orlov ad to omgange.

De har også selv betalt for juridisk rådgivning og privat ABA-supervision, da kommunens visitationsproces tog et år.

»Vi er villige til at tage lån i huset og ofre det hele for at få et barn, der har det godt. Og fra kommunen, der burde hjælpe os, får vi de her piskeslag,« siger Kasper Munck.

ABA-tilbuddet blev indført som et investeringsprojekt i 2016 med 15 pladser. I 2017 blev projektet udvidet til 20 pladser og i budgetforhandlingerne for 2021 blev tilbuddet gjort permanent.

Der er aktuelt 13 familier, der er visiteret til et ABA-tilbud.

»Hvorfor skulle det tage et år for os at få bevilliget tilbuddet? Hvorfor gør man ikke brug af de 20 pladser, der er, og sørger for, at det bliver en tidlig indsats, som er hele grundtanken bag tilbuddet. En indsats, der så forhåbentlig bliver mindre hen ad vejen.«

Byrådet skal den 9. september førstebehandle kommunens kommende budget, hvorefter de reelle forhandlinger går i gang i uge 38.

Rådmanden afventer

Rådmand Thomas Medom (SF) kan ikke på nuværende tidspunkt give et klart svar på, hvorvidt han mener, at ABA-tilbuddet skal lukkes eller ej.

»Vi er for tidligt i processen endnu til, at jeg kan svare klart på det. Men det er noget, jeg vil sætte mig dybere ind i. Og jeg vil gerne understrege, at det er ikke er min ambition at lukke tilbuddet,« siger Thomas Medom.

Kan du forstå, hvis forældre til børn i ABA-tilbud har en mistanke om, at forvaltningens belysning ønsker at nå en bestemt konklusion, nemlig at lukke tilbuddet?

»Jeg tror, forvaltningen svarer på den opgave, den har fået. Byrådet har bedt os om at gå alle trivselsindsatser igennem. Hvis man har mistanke, så synes jeg, man skal kigge hen mod byrådet, som nu af flere omgange har bedt os om at se på, hvor godt vores mange indsatser og tilbud virker,« siger rådmanden og understreger, at man altid kan nuancere beregningerne.

Læs hele rådmandens uddybende svar her.