Vi når snart de magiske 45.000, men bliver kommunen rigere eller fattigere?
Syddjurs Kommune nærmer sig den magiske grænse på 45.000 indbyggere efter mange års tilløb. Er der grund til at juble eller det modsatte?
Syddjurs Kommune forventes for første gang at passere 45.000 indbyggere omkring 1. januar 2029. Det fremgår af den seneste befolkningsprognose, som indgår i de årlige budgetforhandlinger.
Målet om at nå 45.000 indbyggere blev fastsat af det daværende økonomiudvalg under Claus Wistofts borgmesterperiode fra 2014 til 2017.
Siden har flere politikere diskuteret, om vækst i befolkningstallet er ønskværdig, fordi flere borgere også får konsekvenser for kommunens økonomi og velfærd.
Prognosen peger opad
Prognosen viser, at befolkningstallet vil stige jævnt i de kommende år.
Udgangspunktet er 44.394 indbyggere pr. 1. januar 2026. Det stiger til 44.637 i 2027 og 44.907 i 2028.
Kommunen forventes at passere 45.000 indbyggere omkring 1. januar 2029, hvor prognosen lyder på 45.016.
Frem mod 2037 fortsætter den moderate vækst, så befolkningstallet når 45.968.
Den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 2026-2037 er beregnet til cirka 143 personer.
Flere ældre, færre små børn
Aldersfordelingen ændrer sig samtidig.
Antallet af de yngste børn falder svagt, mens gruppen af børn i skolealderen 5-14 år stiger lidt.
Gruppen af 25-66-årige er stort set stabil.
Der ventes en markant vækst i antallet af ældre, især blandt de 85+-årige, som næsten fordobles fra 1.352 til 2.248.
Udviklingen varierer på tværs af skoledistrikterne. Hornslet, Mørke, Ryomgård og Rønde får en tydelig samlet befolkningsvækst, mens Kolind og Thorsager ligger omtrent stabilt.
Ådalen, Mols, Ebeltoft og Rosmus får samlet set et fald eller kun meget svag vækst.
For de 1-4-årige forventes et svagt fald på kommuneniveau. Rosmus og Ebeltoft har en lille stigning, Mørke, Rønde og Kolind ligger nogenlunde uændret, mens Hornslet, Ådalen og Ryomgård har et mindre fald.
Thorsager og Mols har et mere markant fald. Det peger på et generelt lavere behov for daginstitutionspladser, dog med lokale forskelle.
Vækst deler politikerne
For de 5-14-årige er billedet mere blandet. Mørke og Rønde får en tydelig stigning i antallet af skolebørn, mens Hornslet, Kolind og Ryomgård ligger omkring et uændret niveau.
Ådalen og Mols får et fald, mens Ebeltoft og Rosmus har en vis stigning, dog i distrikter med en i forvejen relativt ældre befolkning.
Befolkningstallets udvikling har været et tilbagevendende tema i de årlige forhandlinger om næste års budget. Flere politikere fra Venstre og Konservative har løbende udtrykt bekymring over, at befolkningstallet har stået i stampe.
»Syddjurs bliver fattigere,« har det lydt fra Venstre, understøttet af Konservative Syddjurs.
Underforstået kan det få konsekvenser for velfærden, hvis udviklingen fortsætter.
Modsat har SF’s Kirstine Bille og Enhedslistens Jesper Yde Knudsen stillet spørgsmål ved, om der er grænser for vækst. De har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Syddjurs skal satse på flere parcelhuse og børnefamilier med de afledte konsekvenser for anlægsbudgettet, som nye børnehaver og forbedrede skoler. Derudover har de spurgt, om flere indbyggere er en fordel i en grøn kommune.
Bille og Yde har fremhævet begrebet ’kvalitativ vækst’. Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat Christoffer Pedersen har også taget begrebet op.
Vækst har hidtil været et gennemgående politisk tema, både på landsplan og i Syddjurs: vækst i økonomien, vækst i befolkningstallet, vækst i antallet af byggegrunde og vækst i offentlige byggerier som følge af det demografiske pres.
Flere borgere, flere problemer
Alternativets byrådsmedlem Mette Foged har tidligere udtrykt, at den bredt accepterede filosofi om vækst i befolkningstallet skaber flere problemer, end den løser.
Mette Foged forklarede dengang
»Det er ikke Alternativets politik (at runde 45.000 indbyggere, red.), fordi det ikke er et kvalitativt mål efter vores mening. Og vi mener ikke, det grundlæggende løser nogen problemer. Til gengæld skaber det mange.
Syddjurs bliver ikke en bedre kommune af, at vi sætter et mål om at ville være flere. Vi bliver til gengæld flere af at være en bedre kommune – uden at det er et mål i sig selv at blive flere.«
læser
lige nu