Borgmesteren vil indføre "socialprocent": »Men udfordringerne er ikke løst, og prognoserne er ildevarslende«

Et løft til socialområdet står centralt i borgmesterens forslag til Aarhus Kommunes budget for 2027-30, som netop er offentliggjort.

Borgmester Anders Winnerskjold (S) lægger op til, at der er et økonomisk råderum på 304 millioner kroner årligt, og heraf bliver 107 millioner kroner årligt omprioriteret til socialområdet via en såkaldt socialprocent.

»Det vigtigste for mig har været, at vi fortsat har en sund økonomi, hvor vi forsøger at få omprioriteret midler til det sociale område, så vi tager os af de allersvageste i samfundet. Og så at der er et råderum, hvor jeg ikke har klattet alle pengene af på forhånd, men har en ambition om at involvere byrådet bredt i at lave en aftale,« siger Anders Winnerskjold.

Budgetforslaget lægger altså op til at omprioritere en procent fra de øvrige magistratsområder til socialområdet. Dog er Aarhus Ejendomme og dagtilbud friholdt.

Vil den ene procent, svarende til godt 100 millioner kroner løse problemerne på socialområdet?

»Nej, det løser ikke alle udfordringer på socialområdet, men det er et meget stort løft. Vi har ikke løst problemerne til tid og evighed, og jeg går ud fra, at det også er en diskussion næste år. Men det er et forsøg på både at skaffe serviceramme og finansiering,« siger borgmesteren.

Så man undgår flere sparerunder på et presset socialområde?

»Jeg håber, at det her kan give lidt ro på. Men udfordringerne er ikke løst, og prognoserne er også ildevarslende. Sandheden er, at vi ikke kan løse alt på én gang, vi er nødt til at tage det i nogle etaper, og det her er så et forsøg på at tage en bid.«

I magistratens budgetforslag, der i daglig tale kaldes borgmesterens budgetforslag, bliver det nævnt, at baggrunden for råderummet på i alt 788 millioner kroner over hele den fireårige budgetperiode skyldes en god økonomiaftale med regeringen og øgede indtægter fra den politisk aftalte forhøjelse af dækningsafgiften.

Folkeskole og busbilletter

Der er altså 197 millioner kroner årligt, svarende til 788 millioner kroner over de kommende fire år, som byrådets partier nu kan forhandle om, hvordan man vil bruge.

Det borgmesteren anser som de centrale politiske prioriteringer i de budgetforhandlinger, der nu går i gang, omfatter »en mulig to-voksenordning i folkeskolen«. Det var et af borgmesterens løfter i kommunalvalgkampen sidste år at indføre to fagprofessionelle i alle timer i indskolingen.

Hvornår realiseres en to-voksen-ordning i folkeskolen?

»Jeg har en ambition om, at vi kommer til at prioritere folkeskolen med det kommende budget. Der er jo 197 millioner, og der står folkeskole på en del af de penge.«

Så hvornår kommer det?

»Der er jo i dag allerede to voksne i mange timer. Heldigvis da. Hvornår det er i alle klasser, det ved jeg ikke. Det kommer til at tage en årrække, også fordi vi er underlagt en serviceramme.. Men ambitionen er, at vi over en årrække investerer kraftigt, og vi starter nu, og forhåbentlig får vi også hjælp fra regeringen.«

Derudover nævner borgmesteren forbedringer af den kollektive trafik, investeringer i idrætsfaciliteter og økonomisk genopretning af ejendomsområdet.

Et af Anders Winnerskjolds valgløfter var ligeledes billigere bus- og letbanebilletter, og det håber borgmesteren, at der kan findes penge til i de kommende forhandlinger.

»Jeg håber, at vi får lavet en politisk aftale i efteråret og kan udmønte i starten af det nye år.«

Så man vil se billigere billetter over hele linjen og ikke bare udvalgte ruter?

»Ja, det er ambitionen.«

På anlægsområdet skal der herudover udmøntes i alt 809 millioner kroner, der kommer fra blandt andet opsparing fra dækningsafgiften og resterende penge fra sidste års anlægsaftale.

Hvad skal de især bruges på?

»Det er både fremkommelighed på tværs af transportformer, altså både i form af cyklisme, busbaner og bedre forhold for billister. Det er blivende ting i form af idrætsfaciliteter og blandt andet faglokaler og toiletter på skolerne,« lyder det fra borgmesteren.

I forslaget ligger også et samlet velfærdsløft på 2 milliarder kroner over budgetperioden som følge af kommunens budgetmodeller, der reguleres efter for eksempel antal skoleelever. Hertil kommer knap 500 mio. kr. til flere pædagoger og lavere forældrebetaling i dagtilbud som følge af nationale aftaler.

I alt har byrådets partier fremsat 155 forslag, som indgår i de kommende forhandlinger.