Kritiserer borgmesters løft til socialområdet – kalder 107 mio. kr. for småpenge

For Jan Borum har Socialdemokratiet altid været et parti, der tog sig af de allersvageste i samfundet og ville varetage deres ve og vel. Derfor har han også gennem 16 år været medlem af partiet.

Men med budgetforslaget for kommunens økonomi i de kommende fire år, som magistraten og populært sagt borgmester Anders Winnerskjold (S) står bag, er skuffelsen for Jan Borum til at tage og føle på.

»Jeg synes ikke, at Socialdemokratiet kan være det bekendt,« siger Jan Borum, der ud over at være medlem af partiet også er tidligere centerchef på socialområdet i Aarhus Kommune.

I budgetforslaget vil borgmesteren med den såkaldte socialprocent tilføre socialområdet cirka 107 millioner kroner årligt. Pengene findes ved, at de øvrige magistratsafdelinger solidarisk bidrager.

Som borgmesteren tidligere har erkendt over for dette medie, rækker pengene ikke til at imødegå de økonomiske udfordringer, som socialområdet står over for.

De seneste prognoser viser, at der i 2027 skal håndteres et underskud på 140 millioner kroner, der i 2030 vil være vokset til 608 millioner kroner.

Derfor får de 107 millioner kroner da også Jan Borum til at tale med store bogstaver:

»De forslår som en skrædder i helvede. De prøver at sælge det som et kæmpe løft, men det er det ikke,« lyder det fra partimedlemmet, der er pensionist, men stadig har socialområdet tæt inde på livet, da hans søn er udviklingshæmmet og bor på et bosted.

Han oplever, at forholdene bliver ringere og ringere.

»Der er for få pædagoger, og de har for mange opgaver. Vi nærmer os mere og mere, at det bliver institutionaliseret og mindre og mindre føles som et rigtigt hjem. Man skal have samme læge, og snart samme tandlæge. Alt bliver ensartet og ringere og ringere, og friheden til at være menneske forsvinder,« siger Jan Borum og tilføjer:

»Jeg synes, det er så forfærdeligt.«

Jan Borum mener derfor, at budgetmodellen i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse skal ændres. I stedet for at have en budgetmodel, der er styret af demografien, skal man have en budgetmodel, der er styret af behovet.

»Man gør det allerede på skoleområdet og på ældreområdet. Det går ganske udmærket. Men de allersvageste, der sjældent har en stemme i den offentlige debat og måske ikke stemmer til valgene, dem kan man godt tillade sig at lade det gå ud over,« siger Jan Borum.

Ud over at være aktiv i Socialdemokratiet er Jan Borum også bestyrelsesmedlem i den lokale afdeling af Lev, der på landsplan er den største forening for mennesker med udviklingshandicap.

»Vi er meget bekymrede for konsekvenserne, hvis man bliver ved med at putte småpenge i kassen. Ja, jeg tillader mig at kalde det småpenge, fordi 107 millioner kroner ikke er meget i den her sammenhæng. Vi har i Lev fået oplyst, at omkring 2.000 aarhusianske borgere med behov står til ikke at kunne få hjælp i 2030.«

Der er et flertal

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har fremsat et budgetforslag om netop at ændre budgetmodellen til en behovsstyret model. Partierne skriver, at de vil finde pengene til det via administrative besparelser på tværs af alle magistrater. Partierne vil også friholde socialområdet fra fællesbidraget, der er en fast årlig effektivisering.

Derfor undrer det Jan Borum, at Socialdemokratiet ikke også foreslår noget lignende:

»Der er faktisk et flertal, hvis Socialdemokratiet går med dem. Man kan rent faktisk varetage de svages ve og vel, men man undlader at gøre det.«

Under de kommende budgetforhandlinger håber Jan Borum, at politikerne vil vågne op:

»Mit håb er, at Socialdemokratiet vil tage et socialt ansvar i det her. At de vil leve op til deres partiprogram og indgå i forhandlinger. Det andet giver ingen mening.«

I 2012 blev den nuværende budgetmodel på området indført, en såkaldt demografisk styret model. Andelen af aarhusianere med behov for støtte fra socialområdet er dog steget markant siden 2012. Mens der er blevet 18 procent flere aarhusianere, er antallet af voksne med behov for en social indsats steget med 50 procent.

Vil være falliterklæring

Borgmester Anders Winnerskjold (S) har ingen kommentarer til kritikken, men henviser til politisk ordfører Anna Thusgaard (S).

Hun forklarer, at Socialdemokratiet er optaget af ikke blot at tilføre penge til området, men også at finde ud af, hvorfor flere og flere mennesker har brug for hjælp.

»Når fremskrivninger ser ud, som de gør, og flere og flere mennesker har brug for hjælp, så tyder det på, at vi gør noget forkert på socialområdet. At der er noget, vi ikke er lykkedes med. I stedet for blot at tilføre penge, så er det enormt meget bedre, hvis vi kan gøre op med de underlæggende udfordringer, der gør, at folk i højere grad har brug for vores hjælp,« siger Anna Thusgaard.

Det ene udelukker vel ikke det andet?

»Nej, men det vil være en falliterklæring, hvis vi bare accepterer, at flere har brug for hjælp, uden at forsøge at tage fat ved roden af de problemer, der er. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det eneste svar er at give flere penge.«

Så I ønsker ikke at ændre budgetmodellen?

»Det er ikke det, vi har foreslået. Vi foreslår at tilføre flere midler, og vi tror på, at vi kan lykkes med flere ting. Vi vil også gerne lykkes med at styrke socialområdet, sikre gode skoler, gode daginstitutioner, god kollektiv transport og god fremkommelighed.«

Så det er for dyrt med en behovsstyret budgetmodel?

»Det kommer an på, hvordan modellen skrues sammen. Vi har foreslået at gøre det på en anden måde, fordi vi mener, at det er den bedste måde at gøre det på i den situation, vi står i lige nu. Jeg vil ikke afvise, at vi aldrig nogensinde i Socialdemokratiet kommer til at synes, at vi skal have en ny budgetmodel.«

Budgetforhandlingerne indledes for alvor i uge 38.