SN: Havbrug

På Djursland er havet en del af vores hverdag. Vi bader ved kysterne, fisker, går ture langs vandet, og både natur, turisme og lokale virksomheder er tæt knyttet til et sundt havmiljø.

Netop derfor har jeg heller aldrig været tilhænger af havbrug i vores indre farvande.

For havbrug er ikke noget, der foregår isoleret fra resten af havet. Det er store netbure med fisk placeret direkte i det åbne vand. Her udledes blandt andet kvælstof, fosfor og organisk stof, som især stammer fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Det ender i det samme hav, som vores natur, vores kyster og vores lokalsamfund er afhængige af.

Da der for år tilbage var planer om flere havbrug omkring Djursland, var jeg derfor også med til at kæmpe imod. Sammen med borgere, foreninger og lokale kræfter sagde vi fra, fordi vi ikke mente, at vores hav skulle udsættes for endnu en belastning.

Den bekymring har jeg haft hele vejen. Og Rigsrevisionens nye undersøgelse giver desværre endnu mere grund til den.

På et pressemøde med Rigsrevisionen har vi som statsrevisorer netop fremlagt undersøgelsen af myndighedernes håndtering af de danske havbrug. Den tegner et alvorligt billede af både sagsbehandlingen, tilladelserne og kontrollen.

Det bør vi tage meget alvorligt.

Sagerne har trukket ud i årevis

Noget af det mest opsigtsvækkende er, hvor længe sagerne har fået lov til at stå åbne.

Miljøstyrelsen vurderer selv, at arbejdet med en sag tager mellem halvandet og to år. Alligevel har den gennemsnitlige sagsbehandling foreløbig været syv år for en placeringstilladelse og hele elleve år for en miljøgodkendelse.

Det er svært at forsvare.

Og det handler ikke kun om langsom administration. Når sagerne ikke bliver afsluttet, kan havbrug fortsætte efter miljøkrav, som i nogle tilfælde er mange år gamle.

Flere havbrug har derfor fortsat været omfattet af lempeligere krav til blandt andet kobber og organisk stof fra foderrester og ekskrementer. Det er belastninger, som kan have betydning for livet i havet og blandt andet bidrage til iltsvind.

Når havmiljøet i forvejen er under pres mange steder, er det ikke rimeligt, at skærpede miljøkrav i praksis kan blive udskudt år efter år, fordi myndighederne ikke får sagerne afsluttet.

Det bekræfter min bekymring

Rigsrevisionen tager ikke stilling til, om Danmark skal have havbrug eller ej. Dens opgave er at undersøge, om myndighedernes sagsbehandling og kontrol fungerer, som den skal.

Som statsrevisor skal jeg vurdere det sagligt og uafhængigt af min egen politiske holdning. Men som politiker er jeg også nødt til at forholde mig til, hvad undersøgelsen fortæller os.

Når sager kan trække ud i mere end et årti, når skærpede miljøkrav bliver forsinket, og når kontrollen samtidig ikke har været god nok, så bestyrker det min modstand mod flere havbrug i vores indre farvande.

Jeg var imod flere havbrug, da planerne omkring Djursland blev diskuteret. Det er jeg stadig.

Rigsrevisionens undersøgelse dokumenterer nu, at der også har været alvorlige problemer med kontrollen. Og når havbrug samtidig i sig selv belaster havmiljøet, er min konklusion enkel: Vi skal ikke have flere havbrug i vores indre farvande. Vi skal sætte en klar grænse for, hvor meget mere vi vil byde vores hav.