Fortsæt til indhold

Boligminister: Hæv bøderne til 100.000 kroner for at lave helårshuse om til ulovlige feriepalæer

Regeringen vil hæve bøderne for brud på bopælspligten til op mod 100.000 kroner for at sikre lys i vinduerne året rundt i kystkommuner som Syddjurs.

Politik

Syddjurs Kommune har de seneste år intensiveret indsatsen mod ulovlig brug af helårshuse som ferieboliger.

Kommunen har tidligere sendt breve til 54 boligejere i Ebeltoft med mistanke om, at deres boliger ikke bliver brugt i overensstemmelse med reglerne om bopælspligt.

Problemet vokser, og det får nu opbakning fra SF’s finans- og skatteordfører, Sofie Lippert, og boligminister Jacob Mark (SF).

»Kattegat, Samsø og Djurslands kyster og enestående natur trækker mennesker til fra hele landet. Det er en kæmpe kvalitet. Men det må ikke ende med at skubbe de mennesker ud, som har deres hverdag her. Der skal være lys i vinduerne hele året,« siger Sofie Lippert.

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som skal gøre det langt dyrere at overtræde bopælspligten. Bøderne ligger i dag typisk på 10.000 kroner ved førstegangsovertrædelser og 20.000 kroner ved gentagelser. Med forslaget kan bøderne stige til op mod 100.000 kroner ved gentagne overtrædelser.

»Turister og sommergæster er vigtige for Samsø og Djursland. Men når helårshuse ulovligt bliver til ferieboliger, så presser det lokale og børnefamilier på boligmarkedet. Gentagne brud på bopælspligten skal derfor have en konsekvens, der kan mærkes,« siger Sofie Lippe

Se video: