Færre skal have SU, krydstogtgæster skal betale skat og folkepension hæves: Det vil regeringen prioritere i finansloven for 2027
Regeringen første finanslovsforslag er fredag formiddag blevet fremlagt.
Regeringen har fredag morgen præsenteret sit forslag til en finanslov, altså statens budget, for 2027.
Regeringen, som består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, har fredag præsenteret sit første finanslovsforslag.
Nu skal regeringen forhandle en finanslov hjem med andre partier.
Her er nogle nedslagspunkter i forslaget:
*Ændring i seniorpensionen: Der kommer en ”styrket målretning”, som regeringen kalder de strammere krav, da visitationen ændres fra kun at fokusere på ens seneste job til alle jobtyper på arbejdsmarkedet.
* Højere Arne-pension: Den løftes med 3.095 kroner om måneden. Arne-pensionen handler om tidligere tilbagetrækning.
* Højere folkepension: Den hæves med 1.600 kroner før skat for de 150.000 dårligst stillede.
* Afskaffelse af SU til hjemmeboende for unge med forældreindkomst over cirka 700.000 kroner. Ved forældreindkomster ned til samlet 419.589 kroner er der også mindre i SU.
* Formuekrav til boligstøtte: Ingen boligstøtte til husstande med likvid formue på over en halv million kroner.
* Nedsættelse af selskabsskat: Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint fra 2030 til en pris på 6,4 milliarder kroner.
* Besparelser i staten: Ministerierne skal spare på bureaukrati med en trappemodel, som når 500 millioner kroner i 2030.
* Afgift på krydstogter: Fra 2028 indføres en passagerafgift på 200 kroner per krydstogtgæst i danske havne.
* Loft over rentefradrag på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for par.
Kilde: Finanslovsforslaget for 2027 ”Et stærkere forsvar af Danmark - et styrket Danmark at forsvare”.