Heartland-millioner redder ikke Aarhus Airport. Driften er den virkelige prøve

Salget af Aarhus Airports bygninger og arealer til Heartland er et nødvendigt økonomisk greb, men langt fra en garanti for lufthavnens overlevelse.

Det vurderer tidligere Syddjurs-borgmester Claus Wistoft (V), der fortsat følger sagen tæt efter at have forladt byrådet ved det seneste kommunalvalg.

Med aftalen overtager Heartland ejerskabet af lufthavnens terminal, hotel, parkeringsområder og de resterende arealer omkring den civile del af lufthavnen nord for hovedbanen.

Driften – ruter, passageroplevelser, service og indtægter fra blandt andet parkering og hotel – ligger fortsat hos Aarhus Airport A/S, som er ejet af Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.

Simpelt arrangement

»Det er jo et ret simpelt arrangement, som vil sikre lufthavnens likviditet i en årrække,« siger Claus Wistoft.

»Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Den egentlige prøve ligger i driften og ikke i engangssalget.«

Han peger på, at det afgørende ikke er, hvem der ejer bygningerne, men om lufthavnens daglige økonomi kan hænge sammen.

»Nu kender vi ikke budgetgrundlaget for driften fremadrettet og hvad der er lavet af driftsaftaler med Forsvaret for eksempel og ligeledes med Heartland. Hvem har ansvaret for driften af restauranter og hoteller. Derfor er det mest interessante, hvornår Aarhus Airport forventer at have balance mellem udgifter og indtægter.«

Ifølge bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen er målet, at lufthavnen når økonomisk balance i 2029.

Aarhus uden alternativer

Wistoft ser det som uundgåeligt, at Aarhus Kommune har konverteret sit indestående til aktiekapital og dermed styrket lufthavnens egenkapital.

»Aarhus havde ikke nogen anden udvej,« siger han.

Han siger samtidig, at han har tillid til, at Heartland ikke går ind i en ejendomshandel af den størrelse uden en klar plan.

»Heartland er kendt for at gå ind i projekter med en plan, og derfor forventer jeg, at de kun har engageret sig, fordi der er et forretningsmæssigt grundlag.«

Han glæder sig over, at både Heartland og staten nu er »kommet med om bord«, men fastholder, at Aarhus Airport først er reddet, når der er dokumenteret balance i driften, en robust ejerstruktur og grønt lys fra EU til netop ejerstrukturen.

Hjemstedskommunens ansvar

Wistoft har været konsekvent i sit syn på Syddjurs Kommunes rolle. Som hjemstedskommune kan Syddjurs efter hans opfattelse ikke undslå sig ansvaret, så længe lufthavnen er økonomisk sårbar.

»Som hjemstedskommune er det ikke et tema, om vi skal være medejere. Det skal vi naturligvis, alt andet ville ikke være i orden,« har han sagt mange gange.

»Vi kan ikke forvente, at andre ejere bakker op, nu er det jo primært Aarhus Kommune, hvis vi ikke gør det.«

Hvis Syddjurs som værtskommune trækker sig, sender det et signal til de øvrige ejere om, at man ikke tror på projektet. Dermed bliver det endnu sværere at fastholde opbakningen, har den tidligere Syddjurs borgmester understreget mange gange.

Realistiske passagermål

Økonomisk realisme har været et gennemgående tema for Claus Wistoft. Han har tidligere afvist en vision om 1,5 millioner årlige passagerer på kort sigt som urealistisk og peget på et mere moderat mål.

I stedet har han foreslået budgetter baseret på 750.000-850.000 passagerer over fem år, som han vurderer er et mere realistisk grundlag for at opbygge en bæredygtig drift.

Med salget til Heartland og den tidligere ejendomshandel med Forsvaret er der nu skabt et bedre likviditetsmæssigt fundament.

Aarhus Airport er først reelt reddet, når driften kan bære sig selv – ikke bare når bygninger og arealer er solgt, understreger Claus Wistoft igen-igen.