Skolerne er bevaret, men bekymringen består: »Man lukker øjnene og håber på det bedste«

Skolerne i Vivild, Ørsted og Allingåbro bliver bevaret.
Men er langt fra ensbetydende med, at deres fremtid er sikret.

Tværtimod står flere politikere efter beslutningen om Fremtidens Folkeskoler tilbage med en bekymring for, om der bliver råd til at give børnene det skoletilbud, de fortjener.

»Ja, jeg er oprigtigt bekymret, og jeg føler rent faktisk, at der er en stor del politikere, der lukker øjnene lige nu, og så bare håber på det bedste,« siger Liberal Alliances Stinne Thorsen Kvorning.

Sammen med SF’erne Aleksander Myrhøj og Kasper Vindbjerg stemte hun imod de dele af planen, der blandt andet indebærer, at alle tre skoler i Børneby Nord fortsætter.

De havde ønsket en anden struktur, hvor kræfterne blev samlet på færre skoler, og hvor der efter deres vurdering ville blive bedre mulighed for at investere i undervisningen.

Hvordan skal økonomien hænge sammen?

Børneby Nord, der omfatter Langhøjskolen i Vivild, Rougsøskolen i Ørsted og Allingåbro Skole, forventes ifølge kommunens sekretariat for Sundhed, Læring og Trivsel at få et samlet merforbrug på cirka 7,8 millioner kroner i år.

Den vedtagne plan om Fremtidens Folkeskole stiller krav om budgetbalance senest i 2028.
Samtidig skal et eventuelt merforbrug op til fem millioner kroner finansieres på tværs af kommunens fagudvalg.

Dermed kan regningen også lande på andre velfærdsområder.

Men hvordan skal økonomien konkret bringes i balance, når skolerne fortsætter?

Netop den forklaring efterlyser Stinne Thorsen Kvorning.

»Der er jo altid mulighed for at investere, men hvor skal pengene komme fra?« spørger hun.

»Hvad er det, vi så ikke skal gøre andre steder i kommunen for, at det her kan lykkes? Det er der ikke rigtig nogen, der er kommet med helt konkrete bud på.«

En af dem, hun har været uenig med i spørgsmålet om kommunens folkeskoler, er hendes egen partifælle Dag Kristiansen.

Hvor Stinne Thorsen Kvorning helst havde set kræfterne samlet på færre skoler, har Dag Kristiansen arbejdet for at bevare landsbyskolerne i Børneby Nord. Blandt andet Rougsøskolen i hans egen hjemby Ørsted.

Han er ikke blind for, at Børneby Nord allerede nu har et merforbrug, der skal dækkes. Han er dog ikke enig i, at der ikke er kommet forslag til, hvordan hullet skal lukkes.

Han mener, at kommunen skal ændre tildelingsmodellen, som fordeler pengene mellem skolerne.

»Det kan godt ske, at den er ens for alle skoler, men den tager ikke højde for, at de forskellige skoler har forskellige vilkår. Det er jo lettere for nogle af de store skoler i byerne at fylde klasselokalerne,« siger Dag Kristiansen.

Efter hans opfattelse har skoler, der kan samle mange elever i klasserne, bedre mulighed for at få økonomien til at hænge sammen. Derfor ønsker han en omfordeling, som giver Børneby Nord flere penge.

»Jeg havde gerne set, at Børneby Nord i en solidarisk ordning for at få alle skoler til at opnå balance blev tilført nogle yderligere midler. Og det ville selvfølgelig betyde, at de skulle tages fra de andre skoler.«

Tildelingsmodellen er et nulsumsspil inden for den samlede økonomiske ramme på skoleområdet.

Den nuværende tildelingsmodel blev vedtaget i 2024 og er først i dette skoleår ved at blive rullet ud. Den baserer sig hovedsageligt på et fast beløb for hver matrikel samt et beløb pr. elev, der er indskrevet på skolen.

Ved afstemningen om Fremtidens Folkeskole blev det imidlertid besluttet at fastholde den tildelingsmodel, som også først i dette skoleår for alvor er ved at blive rullet, efter den blev vedtaget i 2024.

Derfor er den mulighed for at finansiere merforbruget ikke umiddelbart en mulighed lige nu. Så hvilke muligheder er der så for at skabe en økonomisk bæredygtig skole?

Her peger Dag Kristiansen på, at landsbyskolerne skal finde besparelser ved i større omfang at undervise klasser sammen i nogle fag, så de kan deles om lærerkræfterne.

»Det bliver nødvendigt for alle tre skoler (i Børneby Nord, red). Og det kan også give rigtig god mening, at man læser på tværs af klasserne og deler sig om lærerkræfterne og giver nogle muligheder for både de elever, der er bogligt stærke, og dem der er lidt svagere.«

»Der kan ligge rigtig mange besparelser. Hovedparten af pengene i skolesystemet går jo ligesom på alle andre arbejdspladser til løn, så den eneste måde at finde nogle penge på, er ved at kigge på løn,« siger Dag Kristiansen.

Havde det så ikke netop givet god mening at lave en løsning med en samlet skole skole, eller en helt ny skole, hvor man samlede kræfterne?

»Jo, en helt ny samlet skole ved Rema-krydset i Allingåbro, hvor man også kunne gøre brug af idrætshallen og boldbanerne i Allingåbro, ville da være fint, men jeg tror, at det vil suge rigtig meget energi ud af de små samfund her i den vestlige del af af vores kommune, som i forvejen er lidt tyndt befolket,« siger Dag Kristiansen.

»Det kan godt ske, det vil give bedre økonomi, men jeg er ikke sikker på, det vil give en bedre skole. Og jeg har sagt det ved flere lejligheder, at jeg har stadig ikke set eksempler på, at nogen bysamfund, foreningsaktiviteter og værdiskabelse på landet bliver styrket af at lukke en folkeskole,« tilføjer han.

Forpassede en mulighed

Stinne Thorsen Kvorning havde helst set, at der blev bygget en ny skole. Hun understreger dog, at hun også var villig til at indgå et kompromis, hvor man havde samlet skolerne.

For hende er pointen ikke, at en stor skole automatisk er bedre end en lille. Den handler om, hvad man kan tilbyde børnene, når kræfterne samles.

Hun peger på flere timer med to voksne i undervisningen, mere læse- og matematikvejledning, efteruddannelse af medarbejderne og mellemformer, hvor elever kan få støtte mellem det almindelige tilbud og specialundervisningen.

Det er den slags forbedringer, hun mener, kommunen havde mulighed for at skabe bedre økonomiske rammer for.

»Vi havde faktisk en helt enestående mulighed for at investere massivt i folkeskolen i Norddjurs. Det krævede bare, at vi turde tage nogle modige beslutninger. Og det var man så ikke klar til, desværre,« siger Stinne Thorsen Kvorning.

Igennem hele den over et halvt år lange proces med Fremtidens Folkeskole har formand for børne-, familie- og skoleudvalget Aleksander Myrhøj (SF) – trods påstande om det modsatte – hele vejen fastslået, at målet ikke var at lukke skoler.

Han deler Stinne Thorsen Kvornings syn på, at kommunalbestyrelsen forpassede en mulighed for at lave reelle ændringer.

»Mit bud var et andet. Mit bud var færre og mere samlede skoler med penge til at investere i kvaliteten,« siger han.

Han har således ikke lagt skjul på sin bekymring for, at de første mange penge i en ny skolestruktur vil gå til at dække merforbruget for at kunne opretholde det nuværende tilbud.
Først derefter kan der blive plads til forbedringer, og således handler økonomien om de muligheder, børn og medarbejdere får i hverdagen og økonomi til både undervisningsmaterialer og ture væk fra skolen.

Betales af de ældre

Han beskriver et Børneby Nord, hvor der gennem længere tid er skåret ind, og hvor han har svært ved at se, hvordan den valgte struktur skal give økonomisk luft til at løfte kvaliteten.

»Det er et politisk valg, om man vil have en væsentlig dyrere struktur, og det koster rigtig mange penge at have det. Penge, man jo så ikke kan bruge på investeringer, udvikling og kvalitet. Og det er simpelthen, fordi der er for mange skoler til antallet af børn,« siger Aleksander Myrhøj. .

Han anerkender, at flertallet har ret til at vælge den løsning. Men så skal det også forklare, hvordan løfterne om forbedringer kan indfries.

Under debatten blev der efter hans opfattelse talt meget om at investere, løfte og styrke skolerne, uden at der fulgte konkrete svar med på, hvilke penge der skulle betale for det.

Nu er der valgt en decentral struktur, som imødekommer ønsket om at bevare de lokale skoler.

Stinne Thorsen Kvorning og Aleksander Myrhøj er bekymrede for, om løsningen kommer til at lægge pres på andre dele af kommunen.

»Det er jo nok primært de ældre, der kommer til at betale for det, så vi skal igen have en snak, om vores ældre nu kun skal i bad én gang om måneden, eller vi skal forkorte rengøringerne. Jeg mangler stadig svar på, hvad det er, vi helt konkret skal gøre, for at det her kan lykkes,« siger Stinne Thorsen Kvorning.

Tvunget til ny skolesnak

Trods kritikken understreger både Stinne Thorsen Kvorning og Aleksander Myrhøj, at de respekterer den demokratiske beslutning og vil arbejde målrettet for, at den vedtagne løsning kan blive bæredygtig.

For Stinne Thorsen Kvorning er ønsket fortsat at investere i Børneby Nord og give børnene et bedre skoletilbud.

»For mig at se har vi en kæmpe opgave i at løfte så mange børn som muligt, så de får en god skolegang,« siger hun.

Aleksander Myrhøj understreger, at hans opgave som udvalgsformand nu er at arbejde for det bedst mulige resultat inden for den struktur, flertallet har valgt.

»Jeg talte også kraftigt imod, da det i sin tid blev besluttet at samle overbygningen i Grenaa, men min opgave er jo at arbejde hårdt for den retning, der er valgt. Jeg kommer også til at arbejde solen sort for den beslutning, der nu er truffet. Vi skal jo gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få det til at lykkes,« siger han.

Selv om Stinne Thorsen Kvorning også vil arbejde målrettet på, at den valgte skolestruktur bliver faglig og økonomisk bæredygtig, tvivler hun samtidig på, at beslutningen giver den varige ro, som lokalsamfundene har brug for, for faktum er stadigvæk, at børnetallet falder, og det får økonomien svært ved at følge med til.

Derfor forudser hun også, at snakken om skolerne ikke kommer til at stoppe nu, selv om der er truffet en politisk beslutning.

»Jeg ville da ønske, at vi havde et pengetræ, eller at regeringen ville sende os en check hvert år, så vi kunne holde liv i alle skolerne. Det er drømmescenariet, men jeg tør simpelthen ikke lægge alle mine æg i den kurv. Det er for ustabilt. Jeg vil gerne skabe noget, der er robust og sikret i mange år frem, og jeg tror, vi bliver tvunget til at have den her snak igen,« siger hun.