Landsbyskole blev reddet, men politiker kritiserer 'forhastet beslutning': »Jeg synes, man skal tænke sig rigtig godt om, inden man flytter nogle sårbare børn«

SF’s Jytte Schmidt bor i Vivild, og som den eneste af partiets tre mandater i kommunalbestyrelsen kæmpede hun indædt for, at landsbyskolerne i Ørsted og særligt Langhøjskolen i Vivild skulle bevares i den nye skolestruktur.

Den mission lykkedes som bekendt, og det er Jytte Schmidt da også glad for. Men kun delvist. For der er noget malurt i det bæger, som kommunalbestyrelsen tirsdag drak af, mener hun.

»Jeg er rigtig glad for, at der var så stort et flertal for at bevare skolerne i landdistrikterne. Det giver en tryghed for, at det faktisk er noget, man vil,« siger hun.

»Men jeg er ikke tilpas med processen med at flytte specialklasserne fra Langhøjskolen til Auning Skole. Det er simpelthen en forhastet beslutning,« siger Jytte Schmidt.

Årsagen er ifølge SF’eren, at allerede da processen med Fremtidens Folkeskole blev skudt i gang i foråret, blev der spurgt ind til, hvor specialklasserne befandt sig i planerne.

Her var svaret ifølge Jytte Schmidt, at man endnu ikke skulle forholde sig til specialklasserne i udformningen af en ny struktur, hvorfor de ansatte på området samt forældre og elever ikke blev involveret fra starten.

Jytte Schmidt blev først selv præsenteret for planerne om at flytte specialklasserne til Auning, da de to store forhandlingsmøder med alle politikere i kommunalbestyrelsen gik i gang i slutningen af oktober og først i november.

»Jeg har jo selv arbejdet på Langhøjskolen, og jeg ved, at hverdagen fungerer godt i samarbejdet mellem pædagoger og lærere i specialklasserne og de almene klasser. Jeg synes ikke, det er i orden, at man tager sådan en forhastet politisk beslutning,« understreger Jytte Schmidt.

Hun anerkender dog, at det sagtens kan vise sig, at samlingen af specialklasserne i den vestlige del af kommunen på én skole er en god idé.

»Der kan være noget mere faglig sparring på de større skoler, men der er jo så andre fordele ved at være på en mindre skole, hvor der er færre mennesker. Jeg ved ikke, om det måske kan være en god beslutning. Det kan jeg være usikker på. Men jeg synes, man skal tænke sig rigtig godt om, inden man flytter nogle sårbare børn, som fungerer godt det sted, de er nu,« mener Jytte Schmidt.

Fortsætter forsvaret

I tirsdags stemte hun dog selv for den samlede plan for Fremtidens Folkeskole.

Herefter gik den otte uger lange høringsperiode i gang, og SF’eren håber, at forældre og andre med kendskab til børnenes hverdag vil bruge høringsperioden frem til 7. januar til at give deres meninger til kende.

Mens Jytte Schmidt efterlyser en grundigere proces om specialklasserne, står hun fast på sit forsvar for landsbyskolerne.

Men bevarelsen kan ikke stå alene, understreger hun. Der skal også være penge til at drive skolerne og ikke mindst forbedre elevernes faglige resultater.

»Hvis de skal bevares, så skal de jo også bevares på en ordentlig måde. Så er man jo også nødt til at give skolerne nogle ressourcer, så de har en mulighed for at gøre det godt,« siger hun.

Et af hendes svar er at ændre den tildelingsmodel, som fordeler pengene mellem kommunens skoler.

Dermed lægger hun sig op ad en anden af fortalerne for bevarelse af landsbyskolerne i Norddjurs Vest – Dag Kristiansen (LA) – som også mener, at der bør pilles ved den model.

Den nuværende tildelingsmodel er vedtaget så sent som i 2024, og på tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde besluttede et flertal, at der først skal kigges på fordelingsmodellen igen om to år.

Et tydeligt »Nej«

Hvordan skolerne i Børneby Nord, med et forventet merforbrug i 2026 på 7,8 millioner kroner, skal få økonomien til at hænge sammen i mellemtiden, har Jytte Schmidt for nuværende ikke et konkret bud på.

Hun anerkender, at rammerne for kommunens driftsudgifter begrænser mulighederne for at bruge flere penge, men samtidig efterlyser hun også, at der fra politisk side sættes mere fokus på at satse på landdistrikterne og herunder skolernes betydning for landsbyerne.

Derfor er svaret også et kontant »Nej!« på spørgsmålet, om en nybygget fælles skole for Norddjurs Vest ikke netop ville være med til underbygge en satsning på landdistriktet.

»Jeg tror simpelthen ikke på den idé. Når man læser ned i de mange hundrede høringssvar, vi har fået, så er det tydeligt, at folk vil bevare skolen i lokalsamfundet, fordi det er alt muligt andet end en skole. Det er livsnerven i lokalsamfundet.«

»Det er også den melding, der kommer fra regeringen for at bremse den samfundsudvikling, at folk pakker ned i landdistrikterne og flytter ind til byerne, så nytter det ikke at begynde at lukke de små skoler,« siger Jytte Schmidt.